Københavns it-udviklingsbudget ligger næsten en halv milliard kroner under, hvad it-folkene i Stockholm får at lege med, og hele budgettet er en milliard kroner lavere end it-budgettet i Oslo.
Stockholm har for nyligt øremærket en halv milliard kroner til it-udviklingsprojekter til borgerne i den svenske hovedstad, og Oslo har i de seneste syv år haft årlige it-budgetter på mellem én til 1,7 milliarder kroner, som dog også dækker drift og lønomkostninger til byens it-medarbejdere.
I København er forholdene noget mere ydmyge, da kommunen samlet bruger i underkanten af 400 millioner kroner samlet på drift, løn, vedligeholdelse og udvikling af hovedstadens it-løsninger.
Pengene er fordelt på Koncernservice, der har knapt 200 millioner kroner til driften, mens byens syv forvaltninger har omkring 100 millioner kroner til it-drift og vedligeholdelse.
Der er afsat omtrent 100 millioner kroner til nye projekter, hvilket dog blegner noget i forhold til Stockholms halve milliard kroner.
"Vi forsøger at holde it-omkostningerne nede ved at planlægge nye satsninger, når vi alligevel skal have udskiftet tingene," lyder forklaringen fra vicedirektør i Koncernservice i København Kommune, Lars Guld Fuglsang, angående it-budgetterne i Danmarks hovedstad.
I alt har politikerne og forvaltningerne i forbindelse med kommunens budgetproces stillet forslag til nye investeringer på 60 til 70 millioner kroner over en tre-årig periode, mens der er afsat samlet 30 til 40 millioner kroner i forvaltningerne.
Lars Guld Fuglsang understreger dog, at budgetforslagene til nye it-projekter i Københavns Kommune endnu kun består af forslag. De endelige it-budgetter i København godkendes inden for den næste måned.
Borgerrettigheder til 35 millioner kroner
Stockholm har med sin historiske økonomiske satsning på it på 500 millioner kroner blandt andet valgt at fokusere på e-forvaltning og redesign af kommunens hjemmeside samt et trådløst net til stockholmerne, så de kan tilgå hjemmesiden overalt.
I Oslo har byen også valgt at satse hårdt på e-forvaltning, og kommunen kan tilbyde mere end 350 interaktive tjenester til borgerne eller mellem offentligt ansatte i byen.
I København er man ifølge Lars Guld Fuglsang rede til at afsætte omkring 35 millioner kroner over de næste tre år til e-forvaltning og digitale ydelser, der består af selvbetjeningsløsninger til københavnerne. Projektet er i sin opstartsfase, så Lars Guld Fuglsang kan endnu ikke redegøre for de konkrete projektplaner.
Omdrejningspunktet vil dog være fire borgerservicecentre i København.
København skal brandes som it-kommune
Derudover er der opstillet forslag til et ledelsessystem med fokus styring indenfor økonomi og HR til 16 millioner kroner, der blandt andet skal bidrage med at nedbringe sygefraværet i kommunen.
Af andre projekter kan nævnes et single sign-on system til sagsbehandlere med mange forskellige it-systemer til 12 millioner kroner samt en mobil borgerservice til en halv million kroner – Real Time Copenhagen - der ifølge Lars Guld Fuglsang skal brande København som en it-kommune.
Slutteligt er der opstillet forslag om udbygningen af en trådløs infrastruktur til omkring fire millioner kroner på rådhuset samt et sms-adviseringssystem til lidt mindre end en halv million kroner, der blandt andet skal benyttes i forbindelse med, at borgerne kan følge med i deres sager i kommunen, når de eksempelvis rykker op på en venteliste eller får svar på en henvendelse.
På ESDH-området, som også inkluderer EPJ, har København ifølge Lars Guld Fuglsang allerede fungerende løsninger oppe og køre.
"Vi er dog lige nu i gang med at overveje, hvordan vores fremtidige ESDH-løsningerne skal se ud. Der skal dog løbende være plads til, at vi udbygger på det område," forklarer han.
Samler it-styrken ét sted
Lars Guld Fuglsang mener, at Københavns Kommune er godt med på it-området.
Og for at holde udgifterne på et minimum, har kommunen valgt at samle sin it-styrke ét sted – i et såkaldt shared servicecenter - frem for at have mandskabet fordelt ude i forvaltningerne.
Københavns shared servicecenter består af 300 medarbejdere, der blandt andet arbejder på at centralisere byens servere og servicere forvaltningerne på finans- og it-området.
