2007 var et hårdt for det 10 år gamle Teleklagenævn, der oplevede en usædvanlig travlhed fra forsmåede teleselskaber.
Nævnets syv medlemmer og fem ansatte i sekretariatet, der har til huse os Videnskabsministeriet i Bredgade, har efter eget udsagn ligget vandret, efter at have behandlet 49 sager og 15 høringsforslag fra primært IT- og Telestyrelsen.
"Mange af sagerne er meget komplekse. De vedrører et nyt vanskeligt lovområde, der er derfor ingen hjælp for nævnet at hente i tidligere lignende afgørelser.
Hovedparten af klagerne indeholder mange del-spørgsmål, så der kan langt fra sættes lighedstegn mellem antallet af sager og arbejdsbyrden," forklarer sekretariatsleder Helle Röd fra Teleklagenævnet.
Hun oplyser, at hovedårsagen til den usædvanlige travlhed var, at IT- og Telestyrelsen i 2006 analyserede konkurrence-situationen på 18 forskellige markeder, som eksempelvis mobil- og fastnet-området.
"Disse markedsanalyseer gav hurtigt udslag i, at de fem største tele-selskaber herhjemme klagede dels over afgørelser rettet mod selskabet selv dels over afgørelser rettet mod deres konkurrenter”: siger Helle Röd til Computerworld.
Én afgørelse
Nævnet så verdens lys i 1997, da daværende forskningsminister Jytte Hilden (S) nedsatte Teleklagenævnet til at afgøre stridigheder mellem teleselskaber i blandt andet spørgsmål om samtrafikaftaler.
Nævnet har mødtes fem gange i 2007, og har i ét enkelt tilfælde givet en klager fuldt medhold i klagen.
I de resterende sager har klagerne enten ikke fået medhold, fordi nævnet har stadfæstet IT- og Telestyrelsens afgørelse, eller nævnet har hjemvist sagerne til IT- og Telestyrelsen, hvor sagerne så må gå om.
Nævnets sager spænder lige fra klager over IT- og Telestyrelsens udtalelser, fastsættelse af pris samt krav og fastsættelse af konkurrenters adgang til mobilnetværk.