ATP så småt i live efter tur i gulvbrædderne

Nysgerrige danskere bombede ATP's websted tilbage til stenalderen i jagten på letbeskattede sparepenge.

Artikel top billede

ATP-huset står stadig, men websiden har været forsvundet i snart to døgn. Foto: ATP

ATP's webside har i to døgn vaklet rundt i en døs efter overvældende besøgstal.

Nu har websiden så småt rystet knockouten af sig, og er på vej til at genopstå i en funktionel udgave. Stadig lidt groggy, men siden kan holde dog sig på benene det meste af tiden.

"Vi har 40.000 klik på en almindelig dag, men i øjeblikket er vi oppe på en faktor 20, og det er endda kun de brugere, der kommer igennem, og som vi derved kan måle," fortæller it-direktør i ATP, Per Rasmussen.

"Den belastning er vi ikke dimensioneret til, og det kan vores side slet ikke klare," lyder det fra it-direktøren.

Det er politikernes skyld

Det er regeringens forslag om, at danskerne kan få fingre i de penge, som er blevet indbetalt til en konto i den Særlige Pensionsopsparing (SP), der er skyld i problemet.

Som et led i skattereformen er regeringen og Dansk Folkeparti nemlig blevet enige om, at alle danskere kan få udbetalt pengene, der kun beskattes med 35 procent af de første 15.000 kroner og 50 procent af de resterende beløb.

Og gode kontante tilbud vækker som bekendt altid danskernes interesse.

Ifølge Berlingske Tidende overvejer trekvart million danskere at hæve deres indestående, og nysgerrigheden efter at se hvor meget, der er til gode, har sendt ATP's websted til tælling.

Det er nemlig ATP, som administrerer de godt 50 milliarder kroner, som familien Danmark har sparet sammen, og kontoindehaverne har i de seneste dage bestormet webstedet for at få et overblik over tallene på de personlige konti.

Åbner for flaskehalse

Hos ATP har man i første omgang lagt en ny forside på webstedet, der fortæller, hvordan brugeren kan få adgang til SP-tallene. Herfra kan man så klikke sig videre til det oprindelige websted med ATP's øvrige tjenester.

Samtidig har man sat båndbredden i vejret, så kunderne kan komme igennem til forsiden.

"Som it-mand synes man ikke, det er den bedste løsning, men i øjeblikket handler det om at få tingene til at fungere," siger ATP's it-direktør.

"Vi forsøger at fjerne flaskehalse i takt med at de dukker op."

Der er dog ikke væsentlige ændringer i vente for den centrale webside.

"Vi kan ikke planlægge vores kapacitet efter den nuværende situation, hvor der er skyhøje besøgstal. Det vil være økonomisk uholdbart," siger Per Rasmussen.

"Så længe vi har den bevågenhed, der er i øjeblikket, har vores infrastruktur svært ved at følge med, men det varer formentlig kun en kort periode," siger han.

Han forventer dog et massivt pres i de kommende dage, hvor SP-udspillet stadig har nyhedens interesse.

Har man haft en gennemsnitlig bruttoløn på 300.000 i hele perioden, står der 18.000 skattepligtige kroner på kontoen. Det oplyser Politiken.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

    Lauren De Ventura

    emagine Expertise A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

    Peer Leerbæk

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

    Christoffer Andersen

    Norriq Danmark A/S

    Oliver Dirks-Steinmoen, softwareudvikler hos Folketingets administration, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Oliver Dirks-Steinmoen

    Folketingets administration