Forhandlinger om oprettelsen af et privat anti-piratvagtværn bestående af teleselskaberne og rettighedshaverne kører på højtryk i den danske andedam.
Men samtidigt er det årlige antal piratretssager på fem år ifølge advokat Per Overbeck faldet fra 12 til én, og Piratgruppen melder om ganske få forespørgsler til juridisk bistand, når piraterne er røget i AntiPiratGruppens (APG's) net.
"For få år siden var der mange flere henvendelser, men vi er ikke blevet spurgt om hjælp i et halvt år. Vores retshjælp til advokatbistand er ikke blevet udbetalt i et år, og der er kun en håndfuld nye diskussioner om APG på vores debatforum," oplyser Piratgruppens talsmand Troels Møller til Computerworld.
Piratjægerne skifter strategi
Så er spørgsmålet jo bare, om danskerne i højere grad holder sig til dydens smalle sti og benytter sig af udbydertilbud som TDC Play, videosites som YouTube og det stigende antal digitale plade- og videobutikker på nettet, eller om APG simpelthen har sluppet tøjlerne i piratjagten.
APG bedyrer dog, at den ikke ligger på den lade side, men samtidigt er den i gang med at skifte strategi med fødslen af piratnævnet.
Kursskiftet skyldes givetvis, at det er mere effektivt at automatisere overvågningen af folks fildeling på teleudbydernes netforbindelser frem for at foretage stikprøvekontrol på fildelingstjenesterne, sådan som APG opererer nu.
Henvendelsen til piraterne bliver også anderledes. I stedet for at sende trusselsbreve ud som første led til en efterfølgende retssag, vil piratnævnet advare om ulovlig fildeling på telekundens netforbindelse i såkaldte informationsbreve.
"Vi synes, det er en rigtig god ide, hvis man sender informationsbreve ud til fildelere frem for bare at kaste sig ud i retssager. Hvis informationsbreve kan bidrage til at løse piratproblemerne, så er det et forsøg værd," siger Peter Schønning fra AntiPiratGruppen.
Tvivl om effekten af pirat-information
Han understreger samtidigt, at piratkopiering i Danmark har været og stadig er et rigtig stort problem, som skader rettighedshaverne.
Virker informationsbreve?
APG ønsker dog ikke at give et bud på, hvor mange pirater der formodes at være i Danmark. Advokat Peter Schønning fra gruppen fortæller samtidig, at gruppen heller ikke fører statistik med antallet af trusselsbreve, som der årligt bliver sendt ud til danske pirater.
Brevene kan som nævnt også snart være historie og blive afløst af informationsbreve, der så siden hen kan munde ud i egentlige erstatningskrav og retssager, hvis folk ikke følger opfordringerne til at stoppe den ulovlige fildeling efter tre skriftlige henvendelser på emails eller snailmails.
Om informationsbrevene skulle gøre en forskel er dog lettere tvivlsomt, da en engelsk undersøgelse foretaget af medieadvokater fra advokatvirksomheden Wiggins viser, at kun 33 procent ud af 1.500 englændere vil stoppe deres fil-hærgen på nettet, hvis de fik en advarsel med posten.
80 procent svarer dog, at de ville stoppe med de ulovlige aktiviteter, hvis de blev truet med at få klippet internetforbindelsen som straf for pirateriet, skriver BBC.
Engelsk anti-pirat-rapport på vej
Den engelske undersøgelse kommer en uge før den engelske regering spytter en rapport på gaden, hvor den kommer med sine forslag til at bekæmpe pirateri.
I Frankrig er det netop blevet afgjort, at rettighedshaverne har løbet panden mod den franske forfatning, da forfatningsrådet (Conseil Constitutionnel) i onsdags vendte tomlen nedad for den meget omstridte 3-strikes-model med forklaringen om, at adgangen til internettet er en menneskeret.
I Danmark er det endnu ikke afgjort, hvornår og om piratnævnet bliver en realitet.
Forbrugerrådet har dog indtil videre meldt ud, at det er meget betænkelig ved oprettelsen af nævnet, fordi det truer retssikkerheden og skræmmer familien Danmark væk fra nettet.
