Artikel top billede

Arnold Schwarzenegger dukkede i går op til Oracles OpenWorld-konference. Her ses at til et andet teknologi-arrangement, CeBit.

Schwarzenegger sender tech-advarsel til København

Reportage: Oracles OpenWorld-konference fik uventet besøg af østrigsk/amerikansk muskel-guvernør, der kom med et kontant budskab.

San Francisco: En af de største filmhelte for drengerøve i alle aldre, Arnold Schwarzenegger, er en varm fortaler for teknologi.

Det gjaldt lige fra næringstilskuddene i bodybuilder-karrieren, over de mange special-effects på film og frem til sit nuværende embede som guvernør og ansvarlig for en af verdens største økonomier i staten Californien, der blandt andet huser Silicon Valley og Hollywood.

Det fortalte Arnold Schwarzenegger, da han i sin funktion som tidligere Terminator og nuværende statsleder var hidkaldt på scenen som den store overraskelse og gæstetaler på Oracles OpenWorld-konference i San Francisco, Californien.

Oracle-chef Larry Ellisons overlod gladelig scenen til The Governator midt i sin egen konference-afskedstale, der blandt andet omhandlede Oracles Linux-støtte, storage-serveren Exadata v.2, nok en omgang verbale lussinger til IBM og den Java-baserede middleware-suite, Fusion Applications, der skal binde flere af Oracles applikationer sammen i 2010.

Kone taget på fersk gerning

Og Arnold Schwarzenegger havde fra begyndelsen publikum i sine store næver med en joke om, hvor fantastisk en teknologi-opfindelse håndfri mobiltelefoni var.

Det var en slet skjult hentydning til sin egen hustru, som igen i søndags blev grebet på fersk gerning af fotografer, mens hun imod ægtemandens egen lov talte i mobiltelefon under sin bilkørsel.

Den firkantede guvernør hyldede derefter morphingen af "to californiske succeshistorier" i form af Oracles opkøb af Sun, og omtalte med henvisning til forbedrede livsvilkår, økonomi og den offentlige sektor, at teknologi - og især cleantech - vil være løsningen på mange af dette århundredes problemer.

Men efter de store, forblommede ord om et grønt, globalt miljø løftede den republikanske guvernør pegefingeren og sendte en økonomisk teknologi-advarsel mod de kommende klima-forhandlinger på COP15-mødet i København i december.

"Når vi ser frem mod Kopenhagen (…), hvor vi alle ønsker det bedste resultat (…), tror jeg ikke, der nogensinde vil ske noget, før teknologien har vist deltagerlandene, at de kan reducere drivhusgasser uden at skade økonomien," sagde Arnold Schwarzenegger.

Han understregede, at løsningen på miljøproblemerne kommer fra teknologien, men at man i mellemtiden ikke måtte glemme det økonomiske flow.

"Teknologi vil redde os alle," lød det fra Arnold Schwarzenegger, inden han opfordrede alle OpenWorld-deltagerne om at blive i Calfornien og spendere så mange penge som muligt til de mange tusinde deltageres store bifald, der næsten druknede kliché-klassikeren "I'll be back".




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere