Forsigtige kunder skyder gang i licens-salget

Efter et hårdt 2009 er der igen kommet gang i salget af software-licenser, fortæller en række af branchens største softwarevirksomheder.

Artikel top billede

It-branchen går mod lysere tider.

Den spådom har vi hørt en del gange, siden finanskrisen ramte os i 2008.

Men efter at Oracle i sidste uge offentliggjorde et kvartalsregnskab, der viste en stigning på 13 procent i salget af softwarelicenser, bliver påstanden også understøttet af tal på bundlinjen.

En del af stigningen skyldes Oracles opkøb af Sun Microsystems, men selv uden opkøbet kan Oracle fremvise en stigning på 10 procent i licenssalget.

Det er ganske vist på internationalt niveau, at Oracle oplever fremgangen. Men Oracles nordiske kommunikationschef bekræfter, at den positive tendens også mærkes i Oracles danske afdeling, selvom virksomheden ikke ønsker at fremlægge tallene fra licenssalget i Danmark.

"Den slags gennemsigtighed ønsker vi ikke at bidrage med, men vi oplever en fremgang på det europæiske marked, og udviklingen her afspejler sig som hovedregel også på det danske marked," siger Anders Lund Rendtorff, der er kommunikationschef for Oracle i Norden.

Licenssalg er en vigtig indikator

Ifølge it-analyseinstituttet IDC Nordic falder Oracles stigende licenssalg sammen med en længe ventet positiv markedstendens.

"Et stigende licenssalg er den indikator, der viser, at der nu også bliver tegnet nye licenser, og at der ikke længere blot er fokus på at forny gamle licenser," siger Per Andersen, der er direktør for IDC Nordic.

Han forklarer desuden noget af fremgangen på markedet med, at en del kunder gennem de seneste år har udskudt deres it-investeringer, men nu er ved at nå smertegrænsen for, hvor længe investeringerne kan udskydes.

IDC-direktøren advarer dog mod at tillægge kvartalsregnskaber for stor værdi, fordi en del af udslagene kan skyldes store enkelt-projekter.

Nu er der styr på budgetterne

Det er dog ikke kun Oracle, der oplever de begyndende forårstendenser på licensmarkedet.

Erik Kaae, der er salgsdirektør for små og mellemstore virksomheder hos Microsoft Danmark, oplever også at en del virksomheder, der gennem de seneste år har valgt at udskyde investeringerne, nu langsomt begynder at punge ud igen.

"Sidste år var det kun de absolut mest nødvendige investeringer, som kunderne foretog. Men i 2010 oplever vi et øget salg. Det er ikke fordi, det er fuldstændig fantastisk, men det er bedre end sidste år, og jeg er ikke i tvivl om, at det er fordi kunderne har fået styr på deres budgetter. Sidste år på denne tid var der en langt større usikkerhed, om budgetterne kunne holde," siger Erik Kaae.

Derfor er it-branchen stadig langt fra de gyldne tider, før finanskrisen brød ud. Ifølge Erik Kaae er kundernes budgetter betydeligt lavere i dag, og de er mere tilbøjelige til at investere i mindre og mere fleksible løsninger, der kan udbygges hen ad vejen.

"Kunderne investerer i teknologi, der kan spare penge her og nu og ikke noget, der kan give dem besparelser om tre år," siger han.

IBM oplever også fremgang

Den samme oplevelse har man hos IBM, der også har oplevet et stigende licenssalg i forhold til samme tidspunkt sidste år.

"Vi taler normalt ikke om vores vækstrater, men der er ingen tvivl om, at vi er kommet bedre i gang med 2010 end 2009," siger Lars Bang, der er salgsdirektør for IBM's softwaregroup i Danmark.

I lighed med Microsoft kan han berette om, at kunderne er langt mere tilbøjelige til at investere efter en trappetrinsmodel, hvor investeringerne sker i takt med, at kundernes resultater realiseres.

Lars Bang oplever, at IBM's kunder forsigtigt er begyndt at løfte foden fra bremsen. Men kunderne er dog i højere grad end tidligere bevidste om, at investeringerne skal give afkast inden for en ganske kort tidshorisont.

Især business intelligence-løsninger står i høj kurs i en tid, hvor virksomheder og offentlige instanser forsøger at fastholde deres serviceniveau, selvom de har lavere budgetter til rådighed.

"Kunderne er interesseret i analyse-værktøjer, der kan gøre deres forretning mere konkurrencedygtig. Det kan de gøre gennem løsninger, der kan hjælpe dem med at sænke omkostningerne eller ved hjælp af løsninger, der kan øge forretningsmulighederne. I det seneste år har der især været fokus på løsninger, der kan sænke omkostningsniveauet," fortæller Lars Bang.

Læses lige nu

    Annonce

    HusCompagniet A/S

    Senior data engineer

    Københavnsområdet

    PensionDanmark

    Digital Risk Manager til PensionDanmark

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Data Management Consultant

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S