IBS køber Dac-Data

IBS Errpege A/S overtager 110 IT-folk og rykker dermed op i den tungere vægtklasse blandt leverandører af IT-totalsystemer til virksomheder - samtidig bliver IBS Danmarks største med løsninger til IBM AS/400-platformen.

Af Poul Hilbert

Det danske datterselskab i den svenske IBS-koncern, IBS Errpege A/S har købt samtlige aktier i Dac-Data A/S. Dermed er International Business System (IBS) blevet Danmarks største softwarehus med løsninger til IBM AS/400 i konkurrence med EDB Gruppen og Intentia.

IBS Danmark med hovedkvarter i Farum har betalt 44 millioner kroner for Dac-Data i Ålborg - oprindelig startet i 1976 på basis af edb-afdelingen i Dansk Andels Cement. Dac-Data har 110 medarbejdere i Nørresundby, Vejle og Ballerup med en omsætning i 1998 på 85 millioner kroner.
IBS Errpege A/S startede i Danmark i 1982. Omsætningen voksede i 1998 54 procent til 107 millioner kroner med 90 medarbejdere i Odense, Århus og Farum.
De to selskaber fortsætter indtil videre som to juridisk selvstændige virksomheder, dog ændrer Dac-Data navn til IBS DAC A/S. Senere skal selskaberne dog sammenlægges.

Synergi og vækst

– Vi har i IBS især solgt IT-løsninger til engros- og handelsvirksomheder, hvor Dac-Data har været stærke inden for materiale- og produktionssystemer. Med sammenlægningen får vi også glæde af Dac’s uddannelsesafdeling i Ballerup, formentlig landets største, samt løn- og personalesystemer og Lotus Notes, siger administrerende direktør Allan Rotheisen, IBS Danmark.
Adm. dir. Allan Rotheisen, IBS bliver øverste chef for begge selskaber, mens den hidtidige adm. dir. i dac-data, Jørgen Østerheden fratræder i forbindelse med opkøbet, men fortsætter som bestyrelsesmedlem i IBS DAC A/S.
Den daglige ledelse i selskaberne vil fortsat bestå af direktørerne Per Sondrup og Henrik Hvilshøj for IBS DAC A/S samt Per Davidsen og Jacob Götzsche for IBS Errpege A/S.
IBS får med købet af dac-data en årlig omsætning på 200 millioner kroner og 200 ansatte. Købet gør IBS til en egentlig landsdækkende leverandør af forretningsløsninger, da IBS tidligere var tyndt bemandet i Jylland. Mens dac-data med hovedkontor i hovedlandet havde et solidt fodfæste i Jylland.

Vi SKAL vokse

Bestyrelsesformand Knud Erik Lindbjerg, IBS A/S siger, at købet af dac-data udover synergi giver IBS den nødvendige kritiske masse.
- IBS-koncernen ligger i dag på en 10. plads på verdenslisten over leverandører af IT-virksomhedssystemer til erhvervslivet i selskab med bl.a. Baan, SAP, JD Edwards og Peoplesoft. Vi sælger allerede vore systemer i 16 forskellige oversættelser. Men vi skal op blandt de fem største. Det er simpelthen nødvendigt med en så stor volumen for at køre en stærk afsætningskanal og finansiere produktudviklingen, siger vicepræsident Knud Erik Lindbjerg IBS AB, hvor han er ansvarlig for Danmark, Norge, Tyskland og USA med en omsætning på over en halv milliard kroner og mere end 400 medarbejdere.

IBS Danmark er ejet af den svenske børsnoterede IBS AB, som i 1999 regner med at omsætte for 2,7 milliarder svenske kroner med 2.100 medarbejdere og 3.800 kunder i 30 lande - en vækst på 35 procent i forhold til 1998.




IT-JOB

Centrica Energy

Head of CRM Solutions

Riskpoint A/S (Riskpoint Solutions Limited)

IT Compliance Coordinator
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, Aarhus – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

03. juni 2025 | Læs mere