Af Arne R. Steinmark, IDG Online
Den grådige eufori over Internets pekuniære muligheder har ramt norden og nu også Danmark. Seneste eksempel er Jubii´s fantastiske salg af sit auktionssted til QXL for 80 millioner aktiekroner. Det bliver mere end interessant at følge om denne - efter danske forhold - voldsomme pris, viser sig at være en skæbnesvanger overpris.
Er auktionsstedets 30.000 e-mail adresser virkelig de 80 millioner kroner værd? Resultatet vil blive en vigtig lektie i forståelsen af de mekanismer, der virker i værdisættelsen af aktiver på nettet. Det vil få betydning for vores forståelse for de forventninger, som vi kan knytte til den del af Internetøkonomien, der handler om digitale services til forbrugere.
Et større sandkasse-eksperiment vil udspille sig i løbet af det næste halve år i Norge. Her demonstrerede QXL ved overtagelsen af DinSide Auksjon for 170 millioner aktiekroner, at e-mail adresser kan være endnu mere værd end i Danmark. DinSide Auksjon, som QXL købte af den store norske Schibsted-koncern, har 40.000 registerede auktionsbrugere. Det er cirka 4.000 kroner per adresse.
(Det er selvfølgelig rigtigt, at beløbet røg så højt op, fordi QXL´s aktier steg eksplosivt i salgsperioden. Men som Jubii´s 80 millioners-eksempel demonsterer, er der skabt betydelige forventninger til en fremtidig prissætning. Det bliver svært at gå baglæns).
Norsk retssag
Men det norske - og danske - auktionsmarked bliver benhårdt. Schibsteds dagblad Aftenposten lancerer i denne uge auktionsstedet Bidlet (som åbnede forrige uge i Danmark) - et websted, der inden for et år skal køres i stilling til en børsnotering. Derudover planlægger den Schibsted-ejede portal SOL i løbet af to måneder at gå i luften med svenske Bid2Day, hvor SOL har overtaget aktiemajoriteten. Og stadig venter flere på, at det amerikanske superauktionshus eBay går ind i Norden.
På det bagtæppe melder sig følgende spørgsmål: Er markedet profitabelt nok til så mange spillere med de pengebeløb, der arbejdes med i øjeblikket? Svaret ligger lige for: Det er det næppe. Nogle vil dø.
Det er da også derfor, at QXL i øjeblikket deltager i norske retsmøder med Schibsteds SOL (som oprindeligt markedsførte DinSide Auksjon mod at få del i indtægterne) om retten til at bruge de 40.000 e-mail adresser, som QXL håbede at have eneret på.
Tvisten skyldes, at DinSide Auksjon (nu QXL) og SOL oprindeligt delte ejerskabet af databasen over auktionsbrugere. Men da SOL købte sig ind i Bid2Day, så DinSide vinket med vognstangen og kastede sig selv og e-adresserne i armene på det engelske QXL. I dag vil SOL meget gerne have adresserne med over til Bid2Day. Det vil QXL helst ikke.
(Opdateret: Torsdag vandt DinSide Auksjon (QXL) i retten over SOL og får lov til at beholde adresserne for sig selv.)
Skrøbelig
Det er i retssager som den norske, man får betydende fingerpeg om skrøbeligheden bag nogle af de medievante websteder. For hvad er de andet end et navn, et stykke teknisk infrastruktur og en kundedatabase? Og må det tilføjes: En flygtig kundedatabase.
Det fik eBay at mærke i efteråret 1999, hvor en stribe tekniske problemer lynsnart flyttede kunderne til konkurrenterne. Ebay har kun fået de fleste kunder tilbage igen, fordi de har det suverænt største udbud og præsenterer sine auktioner bedre end konkurrenter.
Meget tyder derfor på, at listen af navne med eBay, Bid2day, Bidlet, QXL eller for den sags skyld beslægtede web-eksperimenter som Letsbuyit vil være kortere inden for et år.
Når jubelstemningen af rekordsummer, børsdrømme og opkøb er dæmpet så meget, at man kan høre sig selv tænke, vil det stå uhyggeligt klart, hvad en e-mail adresse er værd. Og når dette svar afslører sig, vil vi vide, om den boomende Internet-økonomi vitterlig er udtryk for, at traditionelle teorier om værdi er sat ud af kraft - om Internet giver os nye økonomiske spilleregler - eller om øjeblikkets web-idoler blot er web-fantaster, der om føje tid må bevæge sig med en tiggerstav i cyberspace.
Bid2day åbner i morgen fredag i Danmark.
