Med en omskrivning af Storm P´s frase:" Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det", kan man karakterisere danskernes forhold til sikkerhed. Alle taler om kryptering - blandt andet i kølvandet af Echelon, men ingen bruger det.
I hvert fald ikke hvis man henviser til de 2328 af Computerworld Onlines læsere, der har svaret nej på spørgsmålet: "Krypterer du nogen sinde dine emails." Kun en femtedel - 564 af i alt 2892 besvarelser - siger ja til, at de har brugt kryptering.
Seniorforsker fra Institut for Fremtidsforskning, Anders Bjerre indrømmer, at han selv hører til de 80 procent, der aldrig krypterer. Alligevel er hans umiddelbare kommentar, at det burde han og danskerne vænne sig til.
- Det er rent ud sagt bekymrende. Godt nok sender de fleste af os mails, som højst er småfortrolige, men vi glemmer at kan én lille mail ikke sige noget om os, så kan flere hundrede måske, forklarer han og peger på begrebet datamining.
Det dækker over, at et firma ved at indsamle i tusindvis af oplysninger om en person eller en virksomhed ud fra eksempelvis emails kan se et mønster - og dermed ret præcist finde ud af, hvilke områder den enkelte person eller virksomhed interesserer sig for.
- Jeg tror ikke, at der er nogen som herhjemme konkret går ind overvåger emailtrafikken fra virksomheder og enkeltpersoner, men det kan uden tvivl lade sig gøre på sigt. Der kunne det så være, at en konkurrent til et selskab lod dets emailtrafik overvåge for ud af de mange tusinde emails at få et billede af, hvad satser Computerworld, Institut for Fremtidsforskning eller Det konservative Folkeparti på som fremtidig strategi. Og det er jo ikke sikkert, at man er interesseret i det, siger Anders Bjerre.
Følsom kontakt med kommunen
Seniorforskeren peger endvidere på, at borgerne i stadigt flere tilfælde kan udveksle følsomme oplysninger med det offentlige via Internet. Her bør danskerne også vænne sig til at bruge krypteringsværktøjer. Ellers risikerer de, at oplysninger om deres skatteforhold, sundhedstilstand og socialydelser kan komme i uvedkommendes hænder.
- Alt vil i fremtiden kunne klares per Internet, og derfor bør vi overveje, om det, vi sender, skal kunne læses af enhver, såfremt der sker en fejl. Det gælder især, når vi har at gøre med betalinger via Internet, siger Anders Bjerre.
Han understreger, at budskabet ikke er, at folk skal gå i panik, men blot være opmærksomme på, hvilke oplysninger de sender i ukrypterede mails.
Besværlig kryptering
Anders Bjerre har selv en kort overgang brugt det gratis krypteringsprogram PGP, men droppede det til sidst - blandt andet fordi han skulle bruge tid på at forklare modtagerne af hans mails om programmet, og hvordan en mail skulle dekrypteres. Det er ikke svært, men det tager lidt tid - og det er en barriere for mange brugere, mener han.
- Hvis noget bare er lidt besværligt, så gider vi ikke at bruge det. Så for at kryptering skal blive brugt mere, kræver det nemmere software. Det bedste vil være et program, der automatisk krypterer vores mails. Det kræver imidlertid, at man er online hele tiden. Så kan postkassen hos modtageren af en mail fortælle, om det har et program, der kan dekryptere mailen. Mange af os er online hele tiden på vores arbejde - og snart vil vi også være det derhjemme, så det vil ikke være et problem, vurderer Anders Bjerre.
Han tror derfor, at for softwarevirksomheder vil det være et konkurrenceparameter at kunne levere postprogrammer med nem kryptering af email. Endelig er han overbevist om, at på sigt vil flere og flere virksomheder kræve, at al emailtrafik bliver krypteret.
