Dansk WOL-direktør indtager Norge

Manden, der står i spidsen for Internetudbyderen World Online i Danmark, får nok at lave de næste 24 måneder. Svend-Erik Jensen (billedet) har den ambition, at selskabet skal vokse fra 0 kunder og 0 kroner i omsætning til en plads på top tre i Norge.

Af Malene Grouleff, IDG Online

World Online gør i disse dage sin entre i Norge. 30 medarbejdere sidder klar ved telefonen i Oslo. Og den administrerende direktør i Danmark, Svend-Erik Jensen, har fået et nyt land at være kaptajn for, indtil en norsk direktør bliver fundet. Herefter skal Svend-Erik Jensen være koordinator for World Online i Skandinavien.

Det er de norske privatkunder, selskaber vil gafle til sig - især fra konkurrenterne. Og det skal ske ved hjælp af en massiv, aggressiv markedsføring af selskabet i det norske mediebillede. I dag domineres det Norge af udbyderne Telenor, Sense, NetCom, Telia, Tele2, Enitel, UPC og Chello

- Vi skal være blandt de tre største i Norge inden 24 måneder, som vi har præsteret i andre lande. Vi regner med at vokse lige så stærkt som i Danmark, hvor World Online er vokset fra 40 til 170 medarbejdere på ni måneder og erobret en stor del af markedet, siger Svend-Erik Jensen i en pressemeddelelse.

Der er dog en væsentlig forskel på det startgrundlag, World Online havde i Danmark og nu har i Norge. I Danmark købte World Online for et hemmeligt to-cifret millionbeløb Internet-udbyderen Image Scandinavia, som var det første selskab, der tilbød danskerne Internet-adgang uden abonnement. Hvorimod World Online starter fra scratch i Norge. Det bekymrer nu ikke Svend-Erik Jensen.
- Vi kan tage alt det, vi har i Danmark og mere eller mindre genbruge det i Norge. Det tog os 7-8 måneder at komme i top 3 i Danmark målt på omsætning og kunder. Tele DK og Get2net er formentlig større end os endnu i Danmark, siger han.

World Online har desuden nu en portion kapital fra børsnoteringen i Amsterdam i marts i år. Knap 18 milliarder kroner har koncernen at jagte nye kunder for. Dem kan der også blive god brug for, hvis World Online skal nå sit mål på i alt otte millioner kunder i år 2002. Den seneste optælling af aktive Internet-konti hos udbyderen foretaget i marts 2000 viste 2,2 millioner kunder.

World Online blev etableret i Holland i 1996 og favner nu 16 lande i Europa samt Sydafrika. Hovedaktionæren er den pengestærke schweiziske Sandoz Family Foundation.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan vil AI-assistenten Microsoft Copilot transformere processer og dit arbejdsliv

Med Microsoft Copilot får du for første gang en intelligent, personlig assistent ved hånden, som kan løse opgaver og lette hverdagen. Få inspiration til, hvordan Copilot kan automatisere rutineopgaver og transformere din hverdag.

18. juni 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

20. juni 2024 | Læs mere


Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere