eBay går globalt

Auktionshuset eBay vil gøre det muligt for mennesker verden over at handle med hinanden. Firmaet har planer om at tage automatisk oversættelse og valutaberegning i brug for at lette kommunikationen. Eksperter er skeptiske overfor idéen.

Af Anja Gustavsen, IDG Online

Om cirka tre år vil en træskærer i Afrika kunne sælge sit håndværk til en kunde i Danmark ved hjælp af Internet. Og på den måde vil u-lande verden over få mulighed for at forbedre deres levestandard på ingen tid. Det er i hvert fald ideologien bag auktionhusets eBay´s nyeste fremtidsplaner.

Ved hjælp af specielt fabrikerede programmer til oversættelse af sprog og valuta, vil eBay udvide sine aktiviteter til 20 eller 30 markeder verden over. Problemet er bare, at det ikke er helt nemt at finde et firma, der kan producere den ønskede software. Og at der ikke er nok u-lande, der har den fornødne teknologi til at benytte den.

- Guatemala er ikke parat til at grave de nødvendige huller for at lægge de kabler ud, der gør det muligt for en landsby at komme på Internet, siger en af cheferne bag firmaet Body Trends til nyhedstjenesten CNet.

Efter hans mening vil det tage lang tid, før det bliver almindeligt for borgere i u-lande at have adgang til en computer med netopkobling, og derfor tror han ikke på, at eBay vil nå langt med deres nye tiltag.

Et populært tilbud

eBay så dagens lys for første gang i september 1995, og er siden da blevet en særdeles profitabel virksomhed. Aktionshusets kunder møder hinanden på Internet for at bortauktionere deres ting, chatte med andre købere og udveksle erfaringer fra tidligere handeler. Og det er blevet et populært mødested. I slutningen af juli meddelte firmaet, at det havde haft en 97 procent stigning i indtægter på et år.
I øjeblikket er der 15,8 millioner mennesker fra blandt andet USA, Tyskland, Japan og Australien, der benytter sig af eBays tilbud og virksomheden har i dag et overskud på 11,6 millioner dollars.

Og netop den stigende popularitet har fået eBays topchef, Meg Whitman, til at tænke i nye markeder. Endnu er idéen stadig på tegnebordet, men hun er overbevist om, at det nok skal lykkes.

En problemfyldt fremtid

I første omgang gælder det bare om at finde frem til en virksomhed, der er villig til at producere sprog- og valutaprogrammer på tværs af kontinenterne.
Indtil nu har Meg Whitmans store problem været, at alle de relevante samarbejdspartnere er specialiserede.
Det er ikke et problem at finde frem til et firma, der eksempelvis oversætter mellem asiatiske sprog og engelsk. Problemet opstår først, når behovet er mindre traditionelt, og involverer oversættelser mellem to mindre og ikke beslægtede sprog.

Et andet problem, som eBay må forvente at skulle slås med, er de forskellige lovgivninger i landene, når det drejer sig om handel nettet. eBay har tidligere været udsat for, at folk har forsøgt at bortauktionere narkotika og organer til transplantation via deres netsider, og nogle lande frygter den handel, der kan finde sted på nettets auktionshuse.
I maj måned beordrede en fransk dommer således Yahoo! til at sørge for, at det blev umuligt for netbrugere at købe nazistisk propaganda via deres websted. I Frankrig er det nemlig ulovligt at udstille eller sælge varer med racistiske overtoner.

Men på trods af udsigten til en masse praktiske problemer, tror Meg Whitman stadig på eBays succes som verdens auktionshus i cyberspace.

- Ærlig talt så føler vi os frem lige i øjeblikket. Det vil vare ti år, før det hele vil blive problemfrit, og indtil da bliver vi nødt til at navigere mellem slanger. Og sommetider må man jo regne med at få en tå bidt af, siger Meg Whitman.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere