World Online skifter navn til Tiscali

Internetudbyderen World Online skifter navn til Tiscali. Skiftet sker nu - kort før cykelløbet Tour de France, hvor selskabet satser på at få stor eksponering af det nye navn via cykelholdet, der samtidig skifter navn til CSC/Tiscali.

Af Jacob Andersen

Danmarks tredjestørste internetudbyder World Online tager nu navn efter det italienske selskab Tiscali, som det fusionerede med i december 2000. Ligeledes vil selskabets 14 øvrige afdelinger i Europa og den ene i Sydafrika i løbet af sommeren komme til at optræde under samme navn.

I alt har Tiscali omkring 15 millioner registrerede abonnenter og er dermed Europas største udbyder i skarp konkurrence med Deutsche Telekom's T-Online.

Også cykelholdet CSC/World Online skifter navn til CSC/Tiscali. Cykelholdet deltager i juli i verdens største cykelløb, Tour de France, hvilket er en meget oplagt lejlighed til at profilere det nye navn.

- Selvfølgelig var det en del af vores overvejelser, dengang da vi indgik sponsoratet, at det ville være et godt redskab, hvis vi skulle skifte navn, siger World Onlines administrerende direktør, Svend Erik Jensen.

World Online gik i december ind som en af de to hovedsponsorer i cykelholdet kort efter, at selskabet havde fusioneret med det italienske selskab.

Stor markedsføringsopgave for selskabet

Det hollandske World Online købte sig ind på det danske marked ved at overtage Image Scandinavia i 1999. Siden har selskabet markedsført sig meget massivt for ?et pænt tocifret millionbeløb? for at komme ind på markedet. Ved udgangen at årets første kvartal havde selskabet en kendskabsgrad i befolkningen på 76 procent. Nu står Tiscali overfor endnu en stor markedsføringsopgave for at slå det nye navn fast.

- Vi har endnu ikke overblik over hvor meget, det vil komme til at koste, men det bliver sandsynligvis et tocifret millionbeløb alene i Danmark. Men vi håber og tror på, at cykelholdet kan gøre en stor del af arbejdet for os, sagde Svend Erik Jensen.

Siden World Online trådte til som sponsor er kendskabet til internetudbyderen vokset fra 61 procent til førnævnte 76 procent. Målet er, at Tiscali-navnet skal være have samme kendskabsgrad i Danmark ved udgangen af 2001.

Internetsider skal skifte navn

De mange kunder hos World Online slipper dog for at skulle have ny e-mail adresse. Selskabet lover, at adresser, der ender på ?@worldonline.dk?, ikke vil blive sløjfet.

Til gengæld står de fleste World Online-produkter og World Onlines officielle internet-sider - blandt andet nyhedstjenesten World Radar og det netop relancerede filmmagasin, World Scope - over for navneændringer.

- Endnu har vi dog ikke fastlagt, hvilke der skal skifte navn, og hvad de skal hedde, siger Svend Erik Jensen. Han tilføjer dog, at det er usandsynligt, at produkter med ?World?-brandet fortsætter under samme navn.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis