Hver tredje datamatiker dropper ud

Næsten en tredjedel af de 1.379 datamatikerstuderende, som begyndte på uddannelsen i september 2000, er nu sprunget fra. En fagforening foreslår, at skolerne kun skal have penge for de studerende, der når frem til målet

Af Jens H. Iversen

1.379 håbefulde studerende startede sidste efterår på den 2 ¼ årige datamatikeruddannelse. Midt i maj 2001 ? mod slutningen af andet semester ? var 413 af dem ikke længere at finde på skolebænken.

Det viser en undersøgelse, som SAM-DATA/HK har fået foretaget. Undersøgelsen dækker 15 af de 17 uddannelsesinstitutioner, som tilbyder uddannelsen.

? Jeg synes, det er lidt interessant, at man på en så kort uddannelse så hurtigt har et så markant frafald. Når politikerne læser i aviserne, hvor mange der er blevet optaget, så har de måske også en eller anden forventning om, at der er flere, der gennemfører den, siger Finn Hansen, sekretariatschef i SAM-DATA/HK.

Han har to bud på, hvordan man kan øge andelen af studerende, som fuldfører. Dels at finde frem til en bedre metode til at afgøre, hvilke ansøgere, der er egnede. Dels at ændre taxametertilskudet, så skolerne i højere grad får penge efter, hvor mange elever som fuldfører uddannelsen, fremfor hvor mange, der starter på den.

Kravene skal ikke skrues ned

De IT-akademier i landet, som er hårdest ramt af frafald, ligger i Horsens, Lyngby, Vejle og Skive. Her taler vi om et frafald på henholdsvis 45, 43, 43 og 41 procent.

EDB-Skolen i Vejle er med 150 optagne på den undersøgte årgang blandt de skoler i landet, som uddanner flest datamatikere. Her finder studievejleder Knud Torntoft også, at et frafald på 43 procent er uacceptabelt. Skolens erklærede mål er at nå en gennemførselsprocent på 70.

? Men det er et problem, som er meget, meget svært at håndtere uden at man skal røre ved kvaliteten og niveauet på uddannelsen. Og det er os meget imod. Så går det galt over for vores afsætningskanal, erhvervslivet. De ved, hvad en datamatiker er, og hvis uddannelsen begynder at blive noget, der ligner en udvidelse til pc-kørekortet, så duer det altså ikke, siger han.

Knud Torntoft mener heller ikke, at skolen kan skydes i skoene, at den ikke forbereder de kommende studerende på studiets sværhedsgrad.

? Vi kører hver gang fire informationsarrangementer, hvor vores frafaldsstatistikker bliver fremlagt, og der bliver overhovedet ikke lagt skjul på, at det her er et knaldhårdt og meget komprimeret studie. Vi har også studerende inde til informationsmøderne, som redegør for frafaldsårsagerne og hvorfor studiet er så hårdt, siger han.

Går bedre nu

Knud Torntofts erfaring er, at frafaldet skyldes mange ting. Som skiftet fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse uden mødepligt, meget tekst på teknisk engelsk, programmering på højt niveau og at de studerende benhårdt sorterer knapt så mødestabile medstuderende fra som partnerne i projektsamarbejde.

Derfor har skolen nedsat mængden af projektarbejde på første semester og har indført en ?buddies?-ordning. Hver elev får fra studiestart en makker, og de to skal så støtte hinanden gennem uddannelsen.

? Den opstramning har vi gennemført på indeværende semester, og det ser ud til at virke. Vores frafald efter første semester denne gang ser ud til at havne på 30-32 procent, fortæller Knud Torntoft om semestret, som er oppe til stopprøver netop nu.

SAM-DATA/HK har tænkt sig at undersøge udviklingen i frafaldet til bunds. Fagforeningen vil om et halvt år atter måle, hvordan det går årgangen, som startede i august/september 2000.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis