Erhverv
Digiquant afskediger folk
Ud over Giga er softwarefirmaet Belle Systems ? nu Digiquant ? en af dansk IT?s succeser på grund af massiv opbakning fra store amerikanske investeringsfirmaer som General Atlantic Partner, der i 1999 skød en kvart milliard i selskabet. Men nu kradser krisen. Selskabet sælger ikke som forventet i USA ? og afdelingen derovre er skåret ned fra 70 til 20 ansatte. Tidligere i år blev der fyret i alt 70 medarbejdere i virksomheden. Nu er yderligere 40 opsagt. Nu er der 250 medarbejdere tilbage til det nye domicil ved RUC i Roskilde. For at styrke ledelsen er en af stifterne, Niels Ralund, tilbage i firmaet for at hjælpe til. (Børsen)
Falsk mail brugt mod Lundbeck
Medicinalfirmaet Lundbecks aktier er styrtdykket efter, at der er skabt tvivl om effekten af efterfølgeren til Lundbecks medicinalsællert, det antidepressive middel Cipramil. Dagbladet Børsen mener, at selskabet muligvis er offer for en sammensværgelse, og henviser blandt andet til en falsk mail, der cirkulerede i går. Mailen hævdedes at være udsendt af Lundbecks administrerende direktør Erik Sprunk-Jansen, der ville afsløre medarbejderes insiderhandel med Lundbeck-aktier. Imidlertid er mailen sendt fra en hotmail-konto, så falskneriet blev hurtigt opdaget. Men en sikkerhedsrådgiver mener, at den er skrevet af en medarbejder på grund af detaljeret oplysninger om firmaet. (Børsen)
Skærmtrold i aftale med Nokia
Den danske spilproducent ITE, hvis største succes er Skærmtrolden Hugo, har fået en aftale med Nokia, der åbner døren til det lukrative marked for digital tv. ITE får placeret to af Hugo-spillene på Nokias kommende multimedieboks, der skal muliggøre tv-kigning og surfing på internet. Aftalen ventes dog ikke umiddelbart at kaste millioner af sig, fordi boksen først bliver sendt på markedet senere i år. (Børsen)
Telefoni
Teleselskaber tjener kassen på sms
Den nyeste opgørelse fra Telestyrelsen viser, at antallet af sms-beskeder eksploderer ? fra 465 millioner beskeder sendt i andet halvår af 2000 til 619 millioner beskeder sendt i de første seks måneder af 2001. Investeringsbanken Enskilda Securities skønner i den forbindelse i en rapport, at teleselskaberne har en fortjeneste på 90 procent på at sælge sms-tjenester. Samtidig bombarderer de to største mobilselskaber på markedet, Sonofon og TDC, teenagere med reklamer om nye tjenester, hvilket kritiseres af Forbrugerrådet. Her finder man det betænkeligt, at der skal tjenes penge på de unge, fordi teenagere kan have svært ved at overskue konsekvenserne af at downloade adskillige ringetoner og billeder. (Politiken)