Telia Net fordobler Linux-kapacitet
Telia Net, som er et datterselskab i Telia-koncernen, har besluttet at opgradere og dermed fordoble kapaciteten på selskabets Linux mainframe-installation til en eServer z900. Den model, som blev lanceret i december 2000. Opgraderingen vil forøge kapaciteten med 240 procent i forhold til den nuværende installation. Telia Net vil desuden forøge datalagringskapaciteten ved at investere i yderligere en Enterprise Storage Server (?Shark?), hvilket bringer den samlede kapacitet op på 22,8 terabyte.
IBM vil effektivisere energiforbrug
Verdens største hardwareproducent, IBM, vil nu effektivisere energiforbruget i IT-branchen. IBM har igangsat et projekt, der vil betyde et markant lavere energiforbrug ? både i forbindelse med IBM-produkter og andre virksomheders strømforbrug. Projektet skal ikke blot skåne miljøet, men desuden sikre, at IT-produkter ikke bliver overhedede. Forskningsprojektet i lavenergi skal koordineres fra IBM?s laboratorium i Austin, Texas. Og IBM er allerede i gang. IBM?s nye Unix-server, Regatta, opererer fire gange så hurtigt som tidligere anvendte chips, men bruger en tredjedel mindre strøm.
Orange får 1,5 millioner nye kunder
Mobilselskabet Orange, som ejes af France Telecom, har fået 1,5 millioner nye kunder i løbet af tredje kvartal, skriver Financial Times. Det får Orange?s kundebase op på i alt 37 millioner. Men Orange må stadig kæmpe med Vodafone om førstepladsen. Verdens største mobilselskab var ved udgangen af september oppe på 96 millioner kunder.