Sådan følger e-marketingchefen med

Der har stået salg og marketing på hans skiftende visitkort gennem 15 års karriere. Teknologi og IT spiller en gennemgående rolle. Nu arbejder han intenst på at få kulturarrangører til at sælge elektroniske billetter via nettet . Mød salgs- og marketingdirektør i ebillet, Carsten Schmidt, og læs, hvordan han holder sig ajour i jobbet.

I de tidligere firsere var han i lære hos A.P. Møller. I dag er Carsten Schmidt 39 år og har en lang stribe karrierekasketter bag sig. IT infiltrerer i stor stil hans CV, og indgangsvinklen er salg og marketing.

Nu er det den moderne købmandsdisk - internet - han arbejder med. I firmaet ebillet, som har udviklet papirløse billetter til koncerter, fodboldkampe og anden kultur, har han til opgave at finde samarbejdsinteresserede arrangører.

Selv bruger han titlen vicepresident alliances, "da vi egentligt ikke sælger noget i mit firma, men snarere indgår i alliancer med vores kunder, kulturformidlere, om salg af billetter på internettet; har vi erstattet begreber som sælger og konsulenter med ?alliances?.

At titlen skal klinge engelsk skyldes, at ebillet har ambitioner om at operere internationalt.

Carsten Schmidt hverken kan eller vil sætte noget tal på, hvor mange af ugens timer, der går med at opdatere den nødvendige faglige viden. Det kan ikke gøres op, mener han.

Carsten Schmidt fakta:
  • 1982: Elev hos A.P. Møller
  • 1990: Har læst HD og er uddannet merkonom i international marketing og markedsanalyse på Handelshøjskolen.
  • 1984: Ansat i Scan Trading Ltd. i London
  • 1985:Indkøber i Metro Indkøbsselskab
  • 1987: Ansvarlig for kontorudstyr i Wistoft A/S
  • 1989: Senior account manager i Bull A/S
  • 1991: Large acount manager i Scribona Computer A/S
  • 1992: Divisionschef i Bull A/S
  • 1996: Dansk salgschef i IDC Scandinavia
  • 1998: Nordisk salgs- og marketingdirektør i IDC Nordic
  • 1999: Europæisk konsulentpartner i IDG Europe
  • 2001: Udviklingschef i Dan Net
  • 2001: Salgs- og marketingchef i ebillet
  • Gift. To døtre på 11 og 12 år
Hvad er dine arbejdsområder og ansvarsområder?

Vi har delt ledelsesansvaret mellem vores direktør og mig. Jeg står for salg, marketing, partnerskaber og forretningsudvikling.

Hvad er på dagsordenen på arbejdspladsen/i afdelingen lige nu?

- Budgetter og planer for 2002 for Danmark.
- Forberedelser til lancering internationalt.
- Prismodeller for vores ydelser generelt.

Prismodellerne er langt det mest udfordrende. Vi er nemlig i gang med - sammen med kulturformidlerne - at skabe nye forretningsmodeller, som både skal være økonomisk rentable og holdbare.

Hvor meget tid bruger du på at suge ny viden til dig?

Ingen eller al?. Hvad er viden, i øvrigt?
Fra 1997 til 2000 arbejdede jeg i et analysefirma, hvor jeg lærte hvad ?information overflow? er for en størrelse.

Jeg stillede spørgsmålet til mine kollegaer her på kontoret. Undskyld mig, men sådan kan man altså ikke spørge. Se det for dig: ?Suuuuge viden til sig?.

De første 3 måneder i mit nye job havde jeg så travlt, at jeg praktisk talt ikke læste et online-info-site eller åbnede en avis eller et magasin. Gik jeg glip af noget? Måske nok, men ikke mere, end det kunne indhentes ved én uges intensiv læsning af diverse nyheds-sites.

Verden går slet ikke så hurtigt, som vi forestiller os. Måske fordi vi menneskers omstillingsevne ganske vist er stor, men også væsentligt langsommere, end vi forestiller os.

Hvor får du din viden fra?

Jeg læser meget ? alt muligt, faktisk. Mit firma leverer software til underholdningsbranchen, som traditionelt har en hyper lav-teknologisk adgang til det at administrere og udvikle deres forretninger. Så alene det at definere, hvilken faglig viden jeg har behov for, er nogle gange en stor udfordring.

Hvad ligger der på dit natbord lige nu?

Diverse faglitteratur (nej, jeg gider ikke blære mig med de lange titler på udenlandsk) ? primært indenfor klassisk sociologi og psykologi samt nye indslag indenfor erhvervsøkonomi og marketing, 2 avisudklip og Kerstin Ekmans ?Guds Barmhjertighed?. Og så fik jeg ordbogen ?Swahili-English? af mit forrige arbejde ? den er vel nærmest blevet min talisman og formodentligt den ultimative kilde til ubrugelig viden.

Jeg læser gerne en halv til en hel time hver aften i sengen, men finder egentligt først ud af, hvad jeg har lyst til at læse, når jeg har lagt mig.

Hvilke muligheder for af skaffe ny viden har du valgt at prioritere fra?

Internettet er fremragende til faktuel viden, men indtil nu ikke egnet til fordybelser i stoffet - efter min mening. Så hvis du med viden mener andet end data ? indsigt og forståelse for eksempel, kan man paradoksalt nok sige, at jeg har valgt internettet fra.

Men igen, verden udvikler sig diskontinuerligt. Det betyder, at dagsfriske fakta er essentielle byggeklodser for løsning af ens daglige opgaver. Dermed bliver internettet naturligvis en meget vigtig kilde til ?viden?.

Hvilke netværk deltager du i?

Ingen formelle netværk. Jeg får en del mails fra FDIH og andre nyere organisationer, men det er ikke noget, jeg p.t. går så meget op i. Jeg mødes med fast mellemrum med en række gamle forretningsforbindelser og branchekontakter, hvor vi deler mangt og meget viden mellem os.

Hvor ofte deltager du i konferencer?

3-5 gange årligt. Den sidste, jeg deltog i, var IDC´s European IT Forum. Den sidste, hvor jeg selv talte, var en konference om ?Mobile Payment? i London først på året, arrangeret af The GSM Association. Mine pointer fra dette indlæg viser sig nu at holde stik. Ikke fordi det betyder så meget ? vi siger alle så meget, så en gang i mellem er der jo altid én som får ret?.

Hvad ville du gerne bruge mere tid på at følge med i?

Teknologi-udviklingen i den 3. verden og udviklingslandene og den økonomiske udvikling i det tidligere Østeuropa og Rusland.

Ny teknologi reducerer som bekendt behovet for at være fysisk tilstede et bestemt sted. Viden i sig selv er ved at blive det vigtigste råstof for industriel fremdrift. Disse to faktorer alene giver 3. verdens lande generelt og mange mennesker dér en kolossal chance for at gøre sig gældende på ?udviklingslandenes vilkår?.

Hvad angår Østeuropa og Rusland, mener jeg, at en sund økonomisk udvikling her også er en afgørende forudsætning for Vestens fortsatte økonomiske fremskridt. Endelig er det spændende at se konsekvenserne af, at en verdensdel, som altid har haft et højt uddannelsesniveau - men været afskåret fra at bruge den på lige præmisser med os - pludselig entrerer den internationale forretningsverden.

Hvad ville der ske, hvis du brugte mindre af din tid på videns-opdatering?

Det er jo et retorisk spørgsmål! Men ok, jeg ville blive mere enfoldig og måske mere fattig, men givetvis lykkeligere.

Hvor stor en rolle mener du, det spiller for din markedsværdi på jobmarkedet, hvordan og hvor meget du holder dig orienteret?

Det er absolut altafgørende. Det står efterhånden klart for de fleste, at spørgsmålet ikke mere er, hvem du er, eller hvad du har præsteret, men hvad du kan præstere fra det øjeblik, du tilknyttes en virksomhed. Viden er derfor meget mere end en vigtig ballast. Det er ganske enkelt fundamentet og det meste af din ?værktøjskasse? til at fungere i vores branche.

Har du lagt en overordnet plan for din faglige udvikling?

Nej, men jeg har sat mig nogle mål, som er tidsmæssigt, geografisk og økonomisk afgrænsede. Planlægningen til at nå disse mål er under konstant udvikling og revidering.

Hvad er dine fritidsinteresser?

I øjeblikket er min fritid desværre meget sparsom. Så det begrænser sig til børn, familie og venner samt lidt sport. Endelig er jeg aktiv i den internationale venne-forening, hokuspokus.as. (Vores hjemmeside er desværre ikke helt klar.)

Hvilke nyhedsmedier bruger du?

Det veksler vanvittig meget, afhængigt af de projekter, som jeg er involveret i.
I øjeblikket er de meget generelle, fordi de ting, jeg arbejder med, er meget specifikke og ikke ? mig bekendt ? endnu berørt på nettet (tro det eller ej); Børsen, Berlingske, Weekend Avisen ? både trykte og online-medier samt Computerworld Online.

Jeg er desuden ?contributing member? af INTIX, som er den internationale sammenslutning for store kulturformidlere.

Hvilke websteder har du som bogmærker i din browser?

Så få som muligt ? jeg glemmer alligevel altid, at jeg har dem. Men følgende vender jeg meget regelmæssigt tilbage til:

Financial Times
Computerworld Online
EU statistik
INTIX
Eksportrådet
Spillesteder.dk
Europa Cinemas
Power of the Pen
IDC
Berlingske Tidende
Børsen Online

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Digital transformation | København

Roundtable: Fra legacy til AI – de strategiske valg for digitale ledere

Legacy-systemer bremser mange AI-ambitioner. Digitale ledere skal vælge platform, tempo og arkitektur. Computerworld samler CIO’er og CTO’er til lukket roundtable om vejen fra legacy til AI-parat forretning. Få perspektiver fra COWI og del...

Sikkerhed | Online

Cyber Briefing: AI kan udnytte dine VPN‑svagheder og lække dine data på sekunder

AI-agenter arbejder konstant og i maskinhastighed. Klassiske VPN-modeller mister overblik, kontrol og sporbarhed. Hør hvordan adgang, handlinger og automatisering sikres i en AI-drevet virkelighed. Tilmeld dig nu

Digital transformation | København

Executive Conversations: Kina, Trump og AI-ledelse

Kina, USA og AI flytter magt og markeder. Geopolitik rammer leverandørkæder, chips, data og standarder. Lær at koble global risiko med konkret it-ledelse. Få styr på governance, sikkerhed og compliance i AI. Deltag og styrk din handlekraft.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Morten Kronborg som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med hjælp og rådgivning af kundernes handels-forretningsprocesser indenfor salg og indkøb. Han kommer fra en stilling som Digital Forretningskonsulent hos Gasa Nord Grønt. Han er uddannet speditør og har bevæget sig ind i handelsvirksomheder hvor han endte med ansvar for ERP-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansvarlig for implementering og drift af IT-projekter. Nyt job

Morten Kronborg

Norriq Danmark A/S

Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

Lector ApS har pr. 2. februar 2026 ansat Jacob Pontoppidan som Sales Executive i Lectors TeamShare gruppe. Jacob skal især beskæftige sig med vækst af TeamShare med fokus på kommerciel skalering, mersalg og en stærk go to market eksekvering. Jacob har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling i internationale SaaS virksomheder. Nyt job

Jacob Pontoppidan

Lector ApS