Danmarks største internetmedier og ?virksomheder har i dag på et møde skubbet de største danske banker ud på et sidespor i forhandlingerne om et fælles betalingssystem på internet. Frygten er, at Danske Bank og Nordea, som tilfældet er med Dankortet, med tiden skruer gebyrerne i vejret.
- Før bankerne går med til, at vi får indflydelse på systemet ? både teknologisk og forretningsmæssigt ? forbliver de på et sidespor i opløbet om at blive leverandør af et fælles betalingssystem. Vi er bange for, at bankerne efter, at vi har markedsført deres system for millioner på nettet, begynder at dreje gebyrskruen i vejret, siger bestyrelsesmedlem for Foreningen af Danske Internet Medier (FDIM) og salgsdirektør på Ingeniøren, Søren Queitsch.
Ifølge Søren Queitsch er bankerne dog inde i varmen igen i det øjeblik, de vender positivt tilbage, og giver gruppen indflydelse.
FDIM fungerer som sekretariat for en arbejdsgruppe, der for snart et år siden indledte et arbejde for at få etableret et betalingssystem til de kriseramte gratis-forretninger på nettet. Ud af den store arbejdsgruppe er en høringsgruppe på knap 40 af de største danske internetmedier etableret. Og de har givet hinanden hånd på, at de i fællesskab vil indføre én fælles løsning for mikrobetaling. En fællesløsning, der i den foreløbige plan giver mulighed for at kunne betale for tjenester på online-medier som blandt andet Jubii, Politiken, Jyllands-Posten og Berlingske Tidende og nærværende medie fra sidst i februar 2002. Hvilke ydelser, der skal koste penge, bestemmer de forskellige netmedier selv. Sagen er, at kunderne kan benytte samme betalingssystem hos alle medierne.
Tre inde i varmen
Tre betalingsløsninger er med i det endelige opløb. Den første er en løsning, der stammer fra et samarbejde mellem Sonofon og selskabet PinPay. Den anden fra et konsortium mellem Accenture, Den Norske Bank, Posten Norge og NetAxept, mens den tredje løsning stammer fra Architrade og den danske internetbank Basisbank.
- Hvis vi vælger en af de tre løsninger, er jeg overbevist om, at vi holder vores tidsplan og kommer i luften i februar næste år. Hvis Danske Bank og Nordea vender positivt tilbage, og vi vælger dem, så kan et system først komme op at køre til maj næste år, siger Søren Queitsch.
