Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 9. januar 2003.
FORRETNING: Alt imens IT-industrien har brændt fingrene gevaldigt på at agere venturekapitalister, går udviklingen i den modsatte retning i farmaindustrien. Her tyder udviklingen på, at et stigende antal venturepenge vil blive skudt i at fostre innovation i biotekindustrien.
De større etablerede farmavirksomheder har lange traditioner, når det gælder indgåelse af partnerskaber med spillere i bioteksektoren. Men i de senere år har stadig flere selskaber også opdaget mulighederne for at få adgang til nyskabende research, næste generation drug discovery-teknologier og nye lovende produktmuligheder gennem etablering af Corporate Venture Capital (CVC)-enheder, der investerer direkte i eksterne lovende biotekselskaber.
Siden januar 2001 har potente pengetanke som Novartis Venture Fund og Novartis BioVenture Fund f.eks. investeret i 18 nyetablerede biotekselskaber, mens GlaxoSmithKlines afillierede selskaber S.R. One og EuclidSR Partners har spyttet penge i 13. Andre eksempler er Johnson & Johnson Development, der har investeret i 12 selskaber, BD Venture (Becton, Dickinson & Co's venturefond), der har skudt penge i fire, og endelig Novo Nordisks holdingselskab Novo A/S, der har postet kapital i ni nyetablerede biotekselskaber.
Herhjemme går tendensen også i retning af flere CVC-enheder, hvad enten det er i form af en intern afdeling eller et særskilt datterselskab. Og de samlede investeringer er voksende. Ifølge en undersøgelse foretaget af VækstFonden i juni 2002 findes der i øjeblikket 12 CVC-enheder, hvoraf de seks er blevet etableret i 2001. Bemærkelsesværdigt nok kommer fem af disse nye CVC-enheder fra fødevare-, medico- og farmaindustrien og investerer primært i biotek.
"De nye CVC-spillere er bl.a. Leo Incubator, Radiometer Venture Fond, Novo Venture, Danisco Venture og Carlsbergs BioIncubator. Sammen med de øvrige CVC-enheder spiller de en stadig vigtigere rolle i den danske venturebranche. Ifølge vore beregninger forvalter de danske CVC-enheder nemlig tæt på tre mia. kr. Det svarer faktisk til 20 procent af det samlede venturemarked og er mere end ti gange CVC-niveauet i 1998," siger analysechef i Vækstfonden Rolf Kjærgaard.
CVC i tilbagetog på IT-fronten
Udviklingen i Danmark går imod strømmen internationalt. For her har 90'ernes massive investeringsbølge, ført an af IT-sektoren, godt nok medført en ekstrem vækst i antallet af CVC-investeringer. Men opturen er i de seneste to år blevet afløst af en lige så hurtig nedtur. Det sidste år har et voksende antal af verdens største IT-leverandører faktisk med al magt forsøgt at skille sig af med de andele, der via interne CVC-porteføljer er investeret i engang lovende, men nu trængte, eksterne startups. F.eks. hyrede Hewlett-Packard i slutningen af 2002 investeringsbanken Credit Suisse First Boston til at få afhændet andelene i de mere end 46 startups, som HP har investeret 214 mio. dollars i.
HP's beslutning om at springe af CVC-vognen er langt fra et enkeltstående tilfælde. I slutningen af 90'erne tikkede CVC ind som det store dyr i åbenbaringen og fik selskaber som Oracle, Dell, Cisco og Accenture til at investere store summer penge. Håbet var at skabe profit, når de eksterne startups skulle bringes på børsen. Men da den varme luft sev ud af den berømte ballon, sev luften også ud af investeringerne.
Da CVC-bølgen i år 2000 var på sit højeste, var 350 virksomheder i USA registreret i den såkaldte Corporate Venturing Directory & Yearbook - et brancheregister over firmaer, der aktivt investerer CVC i USA. I dag ligger antallet af registrerede selskaber på 205. Ikke nok med det vurderer analysevirksomheden Asset Alternatives/VentureOne, at det kun er 150 af disse, der rent faktisk er i live. De fleste administrerer blot deres eksisterende porteføljer og forsøger at redde, hvad reddes kan.
Den voldsomme nedgang i tildelingen af CVC reflekterer konjunkturernes bølgegang. Men i modsætning til den konventionelle venturekapital-branche har afstanden mellem bølgetoppene blot være endnu større. Ifølge data fra analysevirksomheden Venture Economics lå antallet af CVC-virksomhedshandler i den første halvdel af 2002 på 302 mod 2.158 i 2000. Investeringerne er også raslet ned. I den første halvdel af 2002 blev der således kun skudt en mia. CVC-dollars ind nye selskaber mod hele 17 mia. i 2000.
Gode tider for farma CVC
Ifølge Henry W. Chesbrough, Assistant Professor på Harvard Business School, er CVC-kapitalisternes hurtige indtog og ligeså hurtige udtog medvirkende til at give mange virksomheders inhouse-CVC-enheder et dårligt renomme i den konventionelle venturebranche.
"De voldsomme udsving i mængden af CVC-investeringer har sammen med en inkonsistent adfærd medført, at mange i den traditionelle venturebranche ikke nærer synderlig stor respekt for de interne CVC-enheder. I deres øjne er de store udsving blot et bevis på, at de større selskaber ikke har is i maven til at administrere investeringer i brancher med en høj grad af innovation," siger Henry W. Chesbrough.
Han siger, at de mange selskaber, der har slået fejl på CVC-fronten, har afstedkommet en voksende tøven over for at investere. Men ikke desto mindre er mange, især farmaceutiske selskaber, gået imod tendensen og lanceret helt nye CVC-enheder, alt imens andre med bøjet nakke har forladt, hvad de troede blev et festligt selskab.
"Selskaber som Merck, Lilly og Millennium Pharmaceuticals er kommet ind af døren på et tidspunkt, hvor alle andre var på vej ud," siger han.
På spørgsmålet om, hvorvidt farmaindustrien p.g.a. branchens natur er mere velegnet til CVC, lyder svaret:
"På visse områder er den farmaceutiske industri mere velegnet. En af årsagerne er bl.a. den stærke beskyttelse af intellektuelle rettigheder i farmaindustrien. Den sikrer arbejdsdelingen mellem på den ene side de mindre biotekselskaber, der forsker i opdagelsen af nye lægemidler, og på den anden side de store farmaselskaber, der bringer dem på markedet," siger Henry W. Chesbrough.
Andre brancheiagttagere, f.eks. Charles Gubser og Nancy Confrey fra konsulentvirksomheden Integral, tilskriver farmaindustriens nuværende CVC-investeringsiver det nuværende økonomiske klima.
Tilgængeligheden af CVC fra de store farmaselskaber er i sagens natur ikke afhængig af institutionelle investorer, men derimod de enkelte farmavirksomheders likviditet og risikovillighed. I en lavkonjunktur, hvor kapitalknapheden er stor, og mulighederne for at rejse kapital gennem børsnoteringer er ringe, har farmaselskaberne gode muligheder for at foretage fordelagtige investeringer. Ikke mindst fordi værdiansættelsen af biotekselskaberne er lav, skrev de to konsulenter i en artikel for nyligt i magasinet Scrip.
Forskellige strategier
I Danmark varierer den strategiske målsætning med at flytte penge fra interne pengetanke til nystartede biotekselskaber ret så markant fra selskab til selskab. Men den typiske argumentation er at skabe strategisk værdi og meget gerne et finansielt afkast.
Danisco etablerede i maj 2001 f.eks. sin CVC-enhed Danisco Venture med det mål at foretage investeringer i selskaber, der understøtter Daniscos primære forretningsområder. Enheden, der råder over en halv mia. kr., har siden skudt penge i fem biotekselskaber, der alle er strategisk relevante for Daniscos kerneforretning. På samme vis ønsker medicovirksomheden Radiometer over de kommende år at investere 100 mio. kr. i nye ideer, der på langt sigt kan styrke den eksisterende forretning inden for måleinstrumenter.
"Jeg tror ikke på, at CVC vil overtage den konventionelle venturebranches rolle. Der er faktisk en stærk komplementaritet mellem de to. Når det gælder Radiometer Venture Fund, er det målet, at vi med vores brancheindsigt skal være med til at bringe kandidater frem i lyset, hvis forretningsplaner måske ellers ville være endt i papirkurven. Men eftersom vores maksimale investeringsramme kun er på fem mio. kr., skal vi have andre investorer med. Det er en bevidst strategi, fordi meningen er, at vi skal supplere hinanden," siger Morten Bro Nielsen, ansvarlig for Radiometer Venture Fond.
I investeringsselskabet Novo A/S, der blev etableret i 1999, er målet ikke at investere udelukkende i selskaber, hvis teknologier direkte understøtter Novo Nordisk eller Novozymes.
"Novo A/S er - i strid med, hvad mange tror - ikke en strategisk CVC-investor. Derimod er vi udelukkende styret af at opnå et økonomisk afkast med de midler, vi har til rådighed fra Novo Nordisk Fonden. Derfor er vores mål akkurat det samme som et konventionelt venturekapitalselskab. Vi mener blot, at vi tilfører en ekstra dimension qva vores rødder i Novo Nordisk. Det betyder nemlig, at vi har et godt kendskab til det marked og de teknologier, vi investerer i, og i øvrigt kan trække på et unikt netværk og brand," siger Chief Investment Officer Ulrik Spork.
Netop det, at CVC-enheder kan bidrage porteføljeselskaber med kloge penge, er en af årsagerne til, at han tror, at de danske CVC-enheder vil spille en stadig vigtigere rolle i fremtiden.
"Farmaindustrien har behov for den innovation, der finder sted i biotekindustrien. Biotekindustrien har behov for penge og meget gerne de kloge af slagsen. Så ja, CVC vil spille en større rolle fremover. Men både CVC'erne og de biotekselskaber, der vælger at indlemme dem i deres investorsyndikat, skal være opmærksomme på at gøre det på den rigtige måde. For en CVC, der går ind i et lille biotekselskab med en klar strategisk agenda, skal gå en hårfin balancegang. På den ene side er fordelen ved CVC'en, at biotekselskabet får adgang til penge, et kontaktnetværk og specialiseret viden om ledelse, marked og teknologi. Men på den anden side er ulempen, at CVC'ens agenda nogle gange kan indskrænke selskabets frihed i en grad, der skræmmer andre investorer bort og fører selskabet i en forkert retning. Det er et dilemma, som, jeg mener, både CVC'ere og biotekindustrien skal forholde sig til," siger Ulrik Spork.
Citat:
CVC'ens agenda kan nogle gange indskrænke selskabets frihed i en grad, der skræmmer andre investorer bort og fører selskabet i en forkert retning.
Boks:
Vi har talt med:
¥ Rolf Kjærgaard, analysechef i
VækstFonden.
¥ Ulrik Spork, Chief Investment
Officer i Novo A/S.
¥ Henry W. Chesbrough, Assistant Professor på Harvard Business School.
¥ Morten Bro Nielsen, ansvarlig for
Radiometer Venture Fond.
