Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 6. marts 2003.
FORRETNING: Alt imens indtjeningspotentialet skyder i vejret, vokser investeringerne i forskning og udvikling af nye vacciner.
I den farmaceutiske industri har vacciner i mange år været at betragte som salgsmæssige lilleputter sammenlignet med de langt mere lukrative blockbuster-lægemidler, der hvert år indbringer klækkelige summer til verdens førende medicinalkoncerner.
Således lå det samlede salg af vacciner, ifølge investeringsbanken Merrill Lynch, på kun 5,6 mia. dollars i 2002, hvilket er småpenge sammenholdt med salget af andre lægemidler. F.eks. er det mere end en mia. dollars mindre, end det bedst sælgende kolesterol-lægemiddel i verden, Lipitor fra Pfizer, omsatte for på et år.
Den beskedne omsætning på det globale vaccinemarked er tankevækkende set i lyset af det faktum, at vacciner har bidraget kolossalt til at forbedre klodens sundhedstilstand ved at minimere forekomsten af sygdomme, der tidligere krævede millioner af liv.
Ikke desto mindre har vaccinemarkedet i en længere årrække været mere eller mindre depressivt, fordi markedet har været kendetegnet af standardiserede og relativt lavteknologiske produkter. Læg dertil ringe indtjeningsmuligheder og priser, der af sundhedspolitiske årsager er blevet holdt kunstigt nede. Fra starten af 80'erne og frem til i dag har de forhold fået antallet af selskaber på vaccinemarkedet til at falde fra 20 til fire, således at det i dag er de fire nøglespillere Aventis, GlaxoSmithKline, Wyeth og Merck, der tegner sig for 85 pct. af det samlede salg på verdensplan.
"Vacciner har bidraget mere til verdenssundheden end noget andet folkesundhedsinitiativ i det 20. århundrede. Men i mange år var det økonomiske rationale bag det at give sig i kast med vaccinemarkedet simpelthen ikke til stede," siger Paul Drayson, CEO for PowderJect Pharmaceuticals Plc, en britisk producent af vacciner i Oxford.
Kovending på vaccinemarkedet
Nu tyder det på, at det engang så uattraktive vaccinemarked står over for en markedsmæssig renæssance med spændende kommercielle perspektiver for medicinalbranchen. For ifølge Paul Drayson og flere andre i brancen vil de mange nye vacciner, der lige nu er på vej fra biotek- og medicinalindustrien, kunne beskytte mennesker mod et stigende antal sygdomme og løse problemer med antibiotika-resistente infektioner. Dertil kommer, at de ikke alene vil kunne bruges profylaktisk (forebyggende), men også til decideret behandling (terapeutisk).
Sådanne vacciner er lige på trapperne. Den 20. november sidste år kunne medicinalfirmaet Merck f.eks. berette, at en eksperimentel vaccine mod infektion med humant papilloma virus (HPV), der medfører kønsvorter og menes at være knyttet til kræftforstadier, har vist gode resultater i kliniske fase II-forsøg. Også GlaxoSmithKline har flere vacciner på vej, f.eks. Simplirix mod herpes, der er i kliniske fase III-forsøg. Begge disse præparater har, ifølge analytikere, potentiale til at blive blockbusters, det vil sige nå et årligt salg på mere end en mia. dollars.
Ikke nok med det; de to lægemidler er kun toppen af isbjerget, når det gælder nye terapeutiske vacciner på vej. Analytikere vurderer, at der på globalt plan er op mod 100 i kliniske test rundt om i branchen.
Vacciner i version 2.0
På den hjemlige front er en del af disse f.eks. i pipeline hos biotekselskabet Pharmexa, der arbejder på området aktiv immunterapi og har flere produkter på vej. Pharmexa gik for nyligt i kliniske fase II-forsøg med selskabets mest fremskredne lægemiddelkandidat, vaccinen HER-2 DNA AutoVac mod brystcancer. Den vaccine eller pharmaccine, som Pharmexa ynder at betegne den, har blockbuster-potentiale, hvis den viser sig sikker og effektiv i de fortsatte forsøg og opnår godkendelse hos sundhedsmyndighederne. Det samme gælder for en række andre vacciner i pipeline i branchen.
Fælles for de terapeutiske vacciner er, at de er betydeligt mere alsidige end deres profylaktiske vaccine-forfædre. Traditionelt har profylaktiske vacciner tjent et simpelt formål: De har forberedt immunsystemet på at bekæmpe parasitter, bakterier eller vira. Det gælder f.eks. for de fleste af de mest udbredte vacciner mod børnesygdomme i dag.
Men de nye terapeutiske vacciner kan og vil mere. Mercks HPV-vaccine beskytter f.eks. ikke kun mod infektion med HPV. Den lover også at beskytte mod livmoderhalskræft, da HPV er anerkendt som den primære årsagsfaktor i udviklingen af denne kræfttype. På samme måde er flere af de øvrige vacciner, der er på vej, bygget til at få immunsystemet til at angribe ondartede kræftsvulster, årsagerne til Alzheimers sygdom eller helt andre sygdomsområder.
"De traditionelle vacciner mod mæslinger, røde hunde og andre børnesygdomme har været kostbare og tidskrævende at udvikle, fordi målet har været, at millionvis af raske børn skulle massevaccineres uden bivirkninger. Det er især den del af vaccinemarkedet, der har været død i flere år. Det samme gælder ikke i samme omfang de profylaktiske risikogruppevaccinationer mod f.eks. Hepatitis C eller HIV, hvor man faktisk har kunne drive en god forretning. Men dÈr, hvor der for alvor er noget nyt under solen, er området terapeutiske vacciner. Her er der - trods de associationer, ordet vaccine typisk udløser - ikke tale om forebyggelse, men derimod aktiv immunterapi, hvor sygdomme kan behandles direkte," siger Søren Mouritzen, administrerende direktør i Pharmexa.
Han kalder de terapeutiske vacciner for 'en helt ny æra', hvor de produkter, der formår at snegle sig den lange vej igennem nåleøjet af kliniske test og senere godkendelse hos sundhedsmyndighederne, vil være i stand til at opnå samme, hvis ikke bedre, salgstal end eksisterende blockbuster-lægemidler.
Det er bl.a. sådanne fremtidspersektiver, der får analytikere hos f.eks. Merrill Lynch til at spå om heftige årlige vækstrater på det globale vaccinemarked. Af en rapport om vaccinemarkedet fremgår det således, at den gennemsnitlige årlige vækstrate over de kommende fem år ventes at blive 13 pct. Det vil få den samlede omsætning på markedet til at skyde i vejret fra 5,4 mia. dollars i 2002 til lidt under ti mia. i 2006.
På kort og mellemlangt sigt bygger Merrill Lynch dog kun til dels deres vækstforventninger på potentialet i de nye terapeutiske vacciner. Også markedet for f.eks. influenzavacciner fremhæves. I denne niche af vaccinemarkedet ventes omsætningen nemlig at blive fordoblet til to mia. dollars inden 2006, svarende til en gennemsnitlig årlig vækstrate på 16 pct. Det skyldes ikke mindst forventningerne til selskabet MedImmunes nasalspray FluMist, der kommer på markedet senere i år og skal markedsføres sammen med lægemiddelkoncernen Wyeth.
I kølvandet på terrorangrebet den 11. september og frygten for bioterrorisme mener Merrill Lynch også, at en ny niche på vaccinemarkedet vil blomstre, alt imens efterspørgslen efter vacciner mod miltbrand og skoldkopper vokser. Det har Bavarian Nordic senest nydt godt af.
Rennæssancens årsager
Men hvad er den dybere forklaring på rennæssancen på det globale vaccinemarked? Ifølge brancheiagttagere er forklaringen en kombination af nye politiske retningslinjer, store fremskridt inden for den immunologiske forskning og det nye økonomiske potentiale i branchen. I 80'erne forlod de fleste af de store spillere på vaccinemarkedet branchen. Ikke kun p.g.a. lave priser og ringe indtjening. Men også fordi branchen var tynget af sagsanlæg fra patienter, der havde oplevet uheldige bivirkninger ved at tage vacciner. I USA blev disse juridiske kvaler et stykke hen ad vejen løst, da den amerikanske kongres i 1986 sammensatte et særligt program, der sikrede kompensation til patienter ramt af bivirkninger fra vacciner. Det gjorde, at lægemiddelindustrien skød nye penge i ny forskning og udvikling.
Den trend blev ikke mindre af, at industrien fik mulighed for at tage højere priser for nye produkter. I senfirserne lancerede både Merck og SmithKline således f.eks. begge gensplejsede vacciner mod Hepatitis B. Til en pris på 30-40 dollars pr. dosis kostede de langt mere end de konventionelle vacciner mod børnesygdomme. Det medførte et skift i synet på forretningsmulighederne i at udvikle vacciner.
I dag viser resultaterne af dette holdningsskift og ikke mindst de penge, der blev investeret i R&D, sig i form af nye vaccineprodukter. Nogle af disse er allerede på markedet og har endda bevist, at de kan skabe næsten lige så pæne salgstal som blockbuster-lægemidler. Et godt eksempel er Wyeths Prevnar-præparat, der er en vaccine, der hjælper til med at beskytte børn mod den såkaldte meningokok-bakterie, der kan føre til meningitis. Prevnar koster den nette sum af cirka 1.600 kr. for en behandling med fire doser. Og ifølge finanshuset Lehman Brothers kan præparatet nå en årsomsætning på 625 mio. dollars i år og meget vel passere det kritiske blockbusterkriterie på en mia. dollars i 2004.
Prevnars økonomiske udvikling bliver fulgt med stor interesse i den resterende medicinalindustri. Ikke mindst i selskaberne Merck, GlaxoSmithKline og Aventis, der sammen med Wyeth hvert år investerer stadig større summer i udviklingen af nye vacciner.
Ifølge en nyere rapport, udarbejdet på foranledning af Global Alliance for Vaccines & Immunization (GAVI), investerer disse fire selskaber årligt mere end 750 mio. dollars i R&D på vaccineområdet. For nogles vedkommnede er det en femdobling af investeringsniveauet siden 1992.
Boks:
Vi har talt med
¥ Søren Mouritzen,
adm. dir. i Pharmexa A/S.
¥ Paul Drayson, adm. dir. i
PowderJet Pharmaceuticals Plc.
¥ Natalia Molchanova,
pressetalsmand Merrill Lynch
Rapport udarbejdet på foranledning af Global Alliance for Vaccines & Immunization (GAVI).
Boks:
Vacciner med vokseværk
Finanshuset Merrill Lynch forventer, at det globale vaccinemarked vil vise årlige vækstrater på 13 procent de kommende fem år. Til sammenligning forventes markedet for lægemidler generelt at vokse med otte pct. ifølge analysevirksomhed IMS Health.
Det globale vaccinemarked bliver i øjeblikket domineret af fire store farmaceutiske selskaber: Aventis SA, GlaxoSmithKline Plc, Wyeth samt Merck & Co Inc, der sammenlagt tegner sig for næsten 85 pct. af det samlede salg. Men en stribe mindre selskaber er i færd med at finde deres niche på markedet. Det drejer sig bl.a. om de britiske selskaber PowderJect Pharmaceuticals Plc og Acambis Plc, Berna Biotech i Schweiz samt Chiron i USA.
Citat:
Vacciner har bidraget mere til verdenssundheden end noget andet folkesundhedsinitiativ i det 20. århundrede.
