Nyt liv til Iridium

Det konkursramte Iridium-system får endnu en chance. Fra i dag kan man igen føre samtaler over det globale netværk af satellitter.

En af de største flops i telebranchens korte historie, det globale satellit-netværk Iridium, bliver relanceret med nye tjenester og nye takster. Netværkets oprindelige ejer, Iridium LLC, gik konkurs sidste år. Det nye selskab, Iridium Satellite LLC, købte alle aktiver til en værdi af 5 mia. dollar for kun 25 mio. dollar.


På et pressemøde onsdag kunne Iridium Satellite LLC meddele, at tjenesten nu bliver relanceret med nye telefoner og nyt prissystem. Firmaet har indgået aftaler med 13 samarbejdspartnere i hele verden, som skal sælge adgang til netværket. Fra juni måned vil Iridium også tilbyde data-tjenester, bl.a. direkte Internet-opkobling.


Motorola har lanceret en ny serie af satellit-telefoner, Satellite Series 9500, der er kompatible med Iridium-netværket. Telefonerne koster omkring 1.000 dollar og sælges gennem firmaets samarbejdspartnere. En mindre model, Satellite Series 9505, kommer på markedet i august og sælges for omkring 1.500 dollar.


Minutprisen bliver omkring 1,50 dollar i minuttet, fortæller Iridium Satellite LLC. I de første seks måneder vil selskabet tilbyde billigere samtaler, når begge parter anvender Iridium-telefoner.


Iridium er et netværk af 66 kommunikationssatellitter i geosynkrone baner rundt om Jorden, som giver fuldstændig dækning, uanset hvor man befinder sig. Tjenesten blev hurtig populær blandt eventyrere, bjergbestigere og polarforskere.


I takt med, at flere og flere mobilselskaber indgik roaming-aftaler på tværs af grænser, blev det mindre interessant for almindelige mennesker at benytte Iridium.


En to-års kontrakt med det amerikanske Forsvarsministerium på 72 mio. dollar har banet vejen for relanceringen af systemet. I stedet for private kunder vil de nye ejere satse på at tiltrække erhvervskunder. I 2002 skal to nye Iridium-satellitter sendes i kredsløb.


(Kilde: Wired)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere