3 i 4G-navnekrig: Vi er klassens pæne dreng

Kunder skal ikke lade sig snyde af 4G-navn, siger teleselskabet 3.

Artikel top billede

Teleselskabet 3 accepterer, at Forbrugerombudsmanden nu har besluttet, at TDC og Telia under visse betingelser må kalde deres LTE-net for 4G.

"Hvis Forbrugerombudsmanden vil blåstemple, hvad groft sagt er vildledende markedsføring, så noterer og accepterer vi det," siger Knud Løkke Rasmussen, pressechef for 3.

"Men at kalde det 4G, fordi der er mange der gør, det synes vi stadig er lidt underligt," siger han og bider mærke i, at Forbrugerombudsmanden har meldt ud, at beslutningen er "på nuværende tidspunkt".
 

3 håber på at kunder ser på gennemsnitshastigheder

Han håber, at kunderne vil se bort fra navnet på produktet, og at de nye "4G"-hotspots måske er hurtige, men at der til gengæld er meget få af dem. I stedet bør kunderne se på de gennemsnitlige hastigheder, som et mobilnet samlet set giver.

"Lets face it. Telia var ikke med på 3-bussen, da den kørte. Nu prøver de ved at kalde det noget nyt at starte en ny krig, men Telia-kunder får ikke en bedre oplevelse hos Telia, fordi de kalder det noget andet. De har nogle hotspot-zoner, hvor man vil tilbyde god hastighed, og det er da fint, hvis man er der, men hvis man så går uden for det hotspot, så går man et langt trin ned," siger Knud Løkke Rasmussen.

Teleselskabet 3 vil nu forsøge at lægge vægt på, at de i flere test er blevet kåret som det bedste netværk, og det skal selskabet gerne blive ved med at blive både om et, halvandet og to år, siger Knud Løkke Rasmussen.

"Helt grundlæggende er det fløjtende ligegyldigt om det hedder HDSPA, HDSPA+ eller hvad det nu hedder. Vi skruer op til 42 Mbit/s i løbet af første halvår i år, og så kommer vi til at opgradere til 84 Mbit/s, og så kommer vi til at putte LTE oveni. Det er dét, der er min pointe. Vi vil gerne bygge nogle trin op til 4G, så hvis du går et skridt ned, så ender du ikke helt nede ved stuegulvet," siger Knud Løkke Rasmussen.

Han erkender, at selskabet tidligere har kaldt LTE for 4G på firmaets hjemmeside, som Computerworld tidligere har skrevet, men han siger, at firmaet siden kom på rette spor.

"Vi har på et tidspunkt været på vej ad den forkerte vej ligesom alle andre," siger Knud Løkke Rasmussen.

"Vi er klassens pæne dreng," siger han nu.

Annonce

Event: SAP Excellence Day 2027

It-løsninger | Online og København

Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

9. februar 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job