Politisk modstand mod radiochips

Den demokratiske senator Patrick Leahy peger på RFID-teknologien som en mulig overvågningsteknik, der får George Orwells 1984-scenarier til at rykke mange skridt nærmere.

RFID (Radio Frequency Identification) bruges i dag til registrering af varer, fra de forlader fabrikken til de betales ved kassen. Den nye radioteknologi skal på sigt erstatte stregkoder.

Det, som Leahy frygter, er, at registreringen af varen ikke slutter ved kassen, men følger med forbrugeren ud af butikken, og så at sige med ind i forbrugerens liv.

Leathy er ikke alene med sine forbehold mod RFID. Flere forbrugerorganisationer påpeger, at forbrugerne i takt med udbredelsen af teknologien risikerer, at dagligdags ting som barberblade og strømper udstyres med små sensorer, som kommunikerer trådløst med computernetværk. Teoretisk er det muligt at udstyre et hav af personlige produkter med RFID-chips, der konstant sender information om brug af varerne.

Netop det fakta, at muligheden eksisterer rent teknisk, er en grund til, at Leathy nu ønsker emnet debatteret, og kræver en høring om RFID.

»RFID-toget er ved at forlade stationen, og det er på tide med en national debat om, hvilke linjer der skal trækkes for at beskytte forbrugernes privatsfære,« siger Leathy.

RFID-chips bruges i dag til logistik og vareregistrering. Teknikken er relativt dyr, og anvedes hovedsageligt af giganter som Wal-Mart, Albertson og Target, men også den amerikanske regering ønsker at gøre brug af RFID i forskellige sammenhænge.

Eksempelvis planlægger Pentagon udvikling af et system, der skal sikre levering af udstyr til soldater på slagmarken. Endvidere opfordrer Food and Drug Administration medicinalindustrien til at benytte RFID-teknik til registrering af information om medicinsalg.