Lønnedgangsmodellen blev senest anvendt under den gamle hjemmepc-ordning for to år siden og betød, at omkring omkring 250.000 husstande fik en billig pc, som for hovedpartens vedkommende var finansieret af skattevæsenet.
Hvis bredbåndsordnoingen bliver en lige så stor succes, kan det betyde et alvorligt indkomststab for Staten. Økonomiprofessor Bent Greve siger til Politiken, at det vil koste to milliarder kroner i tabt skat hvis ordningen udbredes til en halv million medarbejdere.
Hos TIC, hvor den tidligere Merkantildata-salgschef Søren Jensen har været ankermand i udviklingen af hjemmebredbånds-konceptet, håber man, at ligningsrådets afgørelse vil sætte kraftigt skub i salget af bredbåndsløsninger.
IDC's chefanalytiker Anders Elbak er dog mere forbeholden:
»Det er klart, at afgørelsen vil betyde et løft for udbredelsen af bredbånd til private, men der bliver nok ikke tale om den store revolution på området lige med det samme. Der vil nok gå et stykke tid, før arbejdsgiverne begynder at tilbyde det i den store stil.«
»Selv om frynsegodet er finansieret med lønnedgang, er der jo stadig administrationsomkostninger, der skal afholdes. Desuden er det spørgsmålet, om ikke mange af dem, der virkelig ønsker sig en bredbåndsforbindelse, ikke allerede har den i forvejen,« siger Anders Elbak.
Ligningsrådet skriver i en pressemeddelelse, at den godkendte ordning gælder en såkaldt flat-rate-ordning, hvor de ansatte, der tilslutter sig ordningen, går ned i løn med et beløb svarende til den løbende faste betaling til teleudbyderen.
Ligningsrådet lægger endvidere vægt på, at lønnen i henhold til den indgåede aftale mellem medarbejderne og arbejdsgiveren ikke automatisk reguleres op ved ophør af ordningen, og at der er en økonomisk risiko for arbejdsgiveren i forbindelse med ordningen.
