Artikel top billede

Hackere opfordrer til Paypal-boykot

Efter anholdelser i USA opfordrer Lulzsec og Anonymous nu til boykot af Paypal.

I sidste uge kunne det amerikanske forbundspoliti FBI anholde 14 personer som menes at have deltaget i online-angreb mod Paypal sidste december. Den såkaldte ”Operation Payback” skulle straffe Paypal fordi betalingstjenesten har stoppet for pengeoverførsler til Wikileaks – ligesom Visa og Mastercard, der også har været målet for angreb.

De 14 anholdte personer risikerer op til 15 års fængsel og bøder på en halv million dollar. Det har nu fået hacker-grupperne Lulzsec og Anonymous – der stod bag Operation Payback – til at opfordre alle brugere til at slette deres Paypal-konti.

”Vi opfordrer alle der bruger Paypal til at slette deres konti og finde et alternativ. Det første skridt til at opnå frihed er at stoppe med at stole på et firma der fryser konti efter forgodtbefindende, eller når der er pres fra den amerikanske regering,” skriver grupperne i deres boykot-opfordring.

Politiet i Storbritannien har netop anholdt en 19-årig mand, der mistænkes for at være talsmand for Lulzsec. Han har brugt kaldenavnet Topiary og blev anholdt på Shetlands-øerne. En 17-årig er også blevet afhørt, men ikke anholdt.

Paypal afviser at et betydeligt antal brugere har slettet deres konto efter boykot-opfordringen, og firmaet afviser også at angrebet i december havde nogen nævneværdig effekt på Paypals servere.

Hacker-gruppen Anonymous kritiserer at FBI ikke skelner mellem, om man har deltaget i en ”digital protestaktion” ved at bruge Low Orbit Cannon værktøjet til at deltage i et DDoS-angreb eller om man kontrollerer et stort botnet. Strafferammen er i begge tilfælde den samme.

Anonymous mener også, at Paypal ulovligt holder penge tilbage som tilhører Wikileaks. FBI har angiveligt modtaget en liste med 1.000 IP-adresser fra Paypal, som altså førte til anholdelserne i sidste uge.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere