Fortsat svigtende interesse for e-handelspris

90 virksomheder har meldt sig til dysten om e-handelsprisen 2005. Det er mere end en halvering i forhold til for to år siden.

På trods af nethandelen målt i kroner er i stor vækst, så går det den stik modsatte vej med virksomhedernes lyst til at dyste om hvem der har det bedste e-handelssite.

Således har kun 90 virksomheder meldt sig til kampen om e-handelsprisen 2005, som uddeles 10. februar næste år. Det er mere end en halvering i forhold til for to år siden, hvor 200 virksomheder deltog.

Hos arrangøren, IT-Brancheforeningen, tror man at den faldende interesse kan hænge sammen med at virksomhederne i højere grad tænker strategisk, når de deltager.

»E-handelsprisen er blevet et eftertragtet varemærke - og det er blevet en mere strategisk beslutning at deltage. Vi ser derfor færre, men større spillere, som vil vinde prisen,« siger administrerende direktør Jakob Lyngsø fra IT-Brancheforeningen, der uddeler prisen i samarbejde med sponsorer og partnere.

Blandt årets deltagere er Coop Danmark, IBM Food og Agro, Post Danmark A/S, Dansk Tipstjeneste, Rejseplanen, Århus Kommune og Jubii. Det er nu dommernes opgave i løbet af december og januar at vurdere deltagernes løsninger og finde vinderne.

E-handelsprisen uddeles i kategorierne "Bedste salg på Internet", "Forbrugernes e-pris", "Bedste e-service" samt "Bedste webside for fritids- og foreningsDanmark".

Desuden uddeles specialpriser til "bedste brug af e-læring", "mest innovative brug af lyd, billede og animation", "bedste løsning til mobil platform" samt til "dommernes darling".

Annonce

Kræftens Bekæmpelse

IT-driftsleder

Københavnsområdet

Riskpoint A/S (Riskpoint Solutions Limited)

Senior Developer

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job