IT-sikkerheden er markant forbedret

En ny rapport fra Rådet for IT-sikkerhed viser store fremskridt i IT-sikkerheden i Danmark.

IT-sikkerheden i virksomheder og institutioner er over de seneste år forbedret markant på en række områder. Det er de positive meldinger i rapporten, Datasikkerheden i Danmark 2002, som Rådet for IT-sikkerhed har offentliggjort i dag.

Antallet af virksomheder og institutioner, som har haft problemer med virus-angreb er således faldet fra ca. 73 procent i 2001 til ca. 50 procent sidste år. Andre internetproblemer ramte sidste år kun ca. 20 procent af de adspurgte mod ca. 60 procent i 2000. Og antallet af hændelige fejl og skader på IT-udstyret er også reduceret markant fra ca. 35 procent i 2000 til godt 10 procent sidste år.

»Det glæder mig, at IT-sikkerheden i den 3-årige periode, undersøgelsen har kørt, er blevet forbedret på en række områder,« siger videnskabsminister Helge Sander.

»Hele samfundet er i stigende grad afhængig af IT-anvendelse, og derfor er vi meget sårbare over for IT-nedbrud. Truslerne mod IT-anvendelsen er ikke mindsket, snarere tværtimod. Derfor vil regeringen fortsat have fokus på at styrke IT-sikkerheden i samfundet og ikke mindst sikre, at den offentlige sektors digitalisering sker på sikker og betryggende vis,« siger Helge Sander.

Rapporten er afslutningen på et projekt om etablering af en IT-sikkerhedsstatistik, der over en 3-årig periode fulgte en række virksomheders og institutioners IT-sikkerhedssituation. Projektet blev sat i gang af det tidligere IT-sikkerhedsråd, som var nedsat af den forrige regering. Da Helge Sander og den borgerlige regering kom til, nedsatte han et nyt råd, der nu gør arbejdet færdigt.

Formanden for det nye Rådet for IT-sikkerhed, Allan Fischer-Madsen, siger:
»Rådet finder, at en løbende statistik om IT-sikkerhedsmæssige forhold er et nyttigt redskab for Rådet såvel som for den enkelte virksomhed og dens rådgivere, herunder brancheorganisationerne. Rådet arbejder derfor sammen med Videnskabsministeriet på, at en tilsvarende statistik med et udvidet datagrundlag fortsat vil blive produceret.«

Annonce

Annonceindlæg fra Cognizant

93 % af alle job påvirkes af AI. Hvad betyder det for danske virksomheder?

I mange år har vi talt om, hvordan AI en dag ville forandre arbejdslivet. Nu er "en dag" blevet til i dag.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S