Brevmodellen, som rettighedshaverne og flere politikere i Danmark håber at indføre, vil koste 10 millioner kroner over de næste tre år. Alene i systemudgifter.
Det viser konsulentfirmaet Netplans beregning, som ComON har fået aktindsigt i hos Kulturministeriet. Notatet er bestilt af ministeriet.
Notatet afslører desuden, at rettighedshaverne forventer at sende op mod 50.000 breve om året til formodede fildelere. Der er omtrent 2,5 millioner danske husstande med internet, hvilket svarer til at 2 ud af 100 husstande modtager et advarselsbrev om året - fraregnet eventuelle breve til firmaer.
Skræmmekampagne
Planen er, at brevmodellen skal fungere som en aktiv oplysningskampagne - i modsætning til de passive tv-reklamer, som rettighedshaverene hidtil har brugt. Brevene skal få flere til at stoppe med den ulovlige fildeling og i stedet købe film og musik lovligt.
Formodede netpirater skal modtage to advarselsbreve, hvor de får at vide, at de ikke må se film og høre musik uden at have betalt for retten til det. Derefter kan de risikere, at fogeden rykker ud og beslaglægger computeren - efter forespørgsel fra rettighedshaverne.
Brevene skal officielt ikke ses som en "acceleredende håndhævelsesproces", men ikke desto mindre ser rettighedshaverne brevene som skærpende. Jurister har tidligere over for ComON vurderet, at brevene kan blive indicier i retssager mod fildelere.
Rettighedshaverne og internetudbyderne slås for tiden om, hvem der skal betale regningen for brevmodellen. Prisen pr.brev vil variere meget. For de små internetudbydere vil prisen være på helt op til 294 kroner pr. brev, skriver Netplan i analysen. For de store internetudbydere er prisen ned til 12 kroner. I gennemsnit koster et brev 68 kroner at sætte adresse på.
Prisen dækker alene, hvad det koster for 16 danske internetudbydere at etablere et system til at finde identiten på netpiraterne. Oveni skal medregnes porto, papir, arbejdskraft og rettighedshavernes hyr med modellen. Den reelle pris for modellen overstiger altså langt de 10 millioner kroner.
Mobilnet og WiMax er undtaget
Brevmodellen, som ligger til grund for notatet, dækker blot mellem 65 procent og 70 procent af de danske internetkunder i dag. Det skyldes, at Netplan ikke medtager mobilnet. Som ComON tidligere har beskrevet, volder mobilnettene problemer, fordi de ikke tildeler en fast IP-adresse til netbrugerne. Netplan er ikke i stand til at vurdere, hvad det vil koste at få mobilbrugere med i modellen. I Netplans notat er mobildata, modem opkobling, offentlige WiFi, WiMax og små antenneforeninger under TDC undtaget.
Til gengæld er internetkunder over telefonlinjen( xDSL), fibernet og kabel-tv med i brevmodellen. Netplan vurderer, at langt det meste pirateri foregår på disse linjer.
"...med hensyn til mobilt bredbånd har vi valgt at antage, at disse systemer næppe i øjeblikket anvendes i noget nævneværdigt omfang til ulovlig kopiering. Vi behandler derfor ikke disse systemer yderligere i dette notat." skriver Netplan.
Prioriteringen står dog i modsætning til i EU-systemet, hvor rettighedshavernes lobbyister siger, at musikforbruget over mobilt bredbånd vokser, hvilket teleselskaberne har bekræftet.
Netplans notat tager desuden højde for, at 30 procent af TDC's IP-adresser reelt tilhører kunder hos de 15 firmaer, som lejer sig ind på TDC's net.
Her er udgifterne
Konsulentfirmaet går ud fra, at internetudbyderne skal oprette Linje-IDentitets-databaser, forkortet LID-databasen, og at forespørgslerne om at få fat på identiteten bag en IP-adresse skal udveksles ved hjælp af et XML-interface.
Internetudbyderne skal desuden hver især oprette gentagelses-databaser, som skal indeholde oplysninger om, at en abonnent allerede har modtaget to breve. Databasen kan indeholde unik identifikation af kunden, tidspunkt for tidligere opslag/advarsler og advarslens art.
Det fremgår ikke af notatet, om teleselskaberne skal sende brevene, eller om et uafhængigt nævn skal sende dem.
Netplan har regnet med, at en lille internetudbyder skal købe en server til 30.000 kroner, mens en stor udbyder skal købe en server til 70.000 kroner. Der skal også bruges penge på en standard software, eksempelvis Microsoft SQL Server 2008. En lille udbyder skal bruge 150 konsulenttimer, mens en stor skal bruge 300 timer, på at udvikle systemet, som er ret simpelt. Det dyre er ikke at udvikle systemet, men at tilpasse det de enkelte udbydere, skriver Netplan. De enkelte udbydere kan eventuelt spare penge på at lave et system sammen, skriver Netplan, som dog ikke har et bud på eventuelle besparelser ved et samarbejde. Med i prisen på 10 millioner er desuden udgifter til strøm, husleje, netværkstilslutning og køling - samt en deltidsmedarbejder til driften.
Omkostningerne til udskrivning, kuvertering og udsendelse af breve er ikke med i notatet. Ifølge en emailudveksling mellem Kulturministeriet og Netplan har internetudbyderne ikke haft store indsigelser mod omkostningsanalysens resultat.
Et udkast til indstillinger fra Kulturministeriets antipiratudvalg, som ComON tidligere har fået aktindsigt i, viser, at rettighedshaverne forventer at en vis procentdel af brevmodtagerne vil tage hånd om problemet og stoppe fildelingen.
"Det er samtidig klart, at et informationsbrev sandsynligvis ikke vil få væsentlig indflydelse på den adfærd, som udvises af mere profesionelle krænkere af ophavsrettigheder," står der i udkastet.
