Hands i krig med udbrydere

En erstatningssag er på vej mod syv tidligere medarbejdere i Hands, der i sidste måned etablerede deres eget firma ved navn Attentive.

En erstatningssag er på vej mod syv tidligere medarbejdere i Hands, der i sidste måned etablerede deres eget firma ved navn Attentive. Hands mener, at Attentive har forgrebet sig på Hands-kunder i en sådan grad, at der er gode chancer for, at Hands kan vinde den erstatningssag, som selskabet ifølge sin direktør har under forberedelse.

»Vores advokat er i besiddelse af en stor mængde tekniske beviser, som vil blive brugt i erstatningssagen mod Attentive,« oplyser Hands-direktør Ole Wamsler.

Han henviser blandt andet til, at medarbejderne i Attentive på firmaets hjemmesider omtaler de virksomheder, som de har arbejdet med i deres Hands-tid, på en sådan måde, at virksomhederne kan opfattes som kundereferencer for Attentive.

Hands-direktøren siger videre til CRN, at udbryderne blev bortvist i maj, efter at de havde søgt at rekruttere kunder og medarbejdere til det nye firma.

Den version af historien er Preben Byrialsen, direktør for Attentive, ikke enig i.

»Da vi opsagde vores stillinger hos Hands, 2 måneder før fratrædelsestidspunktet - for at undgå interessekonflikter - blev vi meget overraskede over Hands' reaktion, hvor man beskyldte os for illoyalitet og bortviste os uden løn. Dette mener vi er totalt uberettiget og er derfor under forberedelse med et sagsanlæg mod Hands vedrørende uberettiget bortvisning. Selv om et sagsforløb vil være en temmelig kostbar affære, som ressourcemæssigt og økonomisk kommer til at betyde meget mere for os end vores modpart, har vi valgt at køre sagen, idet det er vigtigt for os at få renset vores navne,« siger han.

Ifølge Preben Byrialsen er Ole Wamsler generelt i ondt lune over for Attentive.

»Vi ønsker ikke at kommentere Ole Wamslers udtalelser yderligere, men kan blot konstatere, at dette er det seneste af en række udfald fra Hands' side, som vi kun kan opfatte som et forsøg på at ødelægge vores nyetablerede virksomhed,« hedder det i en udtalelse fra Attentive-direktøren.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Pax8

    Den største barriere for AI er ikke teknologi - men at bevise dens forretningsværdi

    Ny leverancemodel gør det lettere og hurtigere for partnere at konfigurere præcis den AI-løsning, der giver kunderne et hurtigere og konkret afkast.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
    T-Systems har pr. 17. august 2026 ansat Anders Christensen som Head of Digital. Anders skal især beskæftige sig med at rådgive kunder om T-Systems digitale portefølje, inkl. kunstig intelligens løsninger og services. Anders kommer fra en stilling som Senior Director, Sovereign Services hos TDC Erhverv. Anders har tidligere beskæftiget sig med at rådgive om infrastruktur platforme og digitale løsninger, som giver en reel forretningsværdi. Nyt job

    Anders Christensen

    T-Systems

    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
    Heidi Johansen, chef for IT og Digitalisering hos Zealand Business College, har pr. 24. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Heidi Johansen

    Zealand Business College