Endnu et sikkerhedshul i Passport lukket

Microsoft har lukket endnu et sikkerhedshul i deres personverificeringssystem Passport, efter at en hacker fra Mexico opdagede sikkerhedsbristen. Det er anden gang inden for kort tid, at softwaregiganten oplever sikkerhedsproblemer med tjenesten.

Den mexicanske hacker Victor Manuell Alvarez Castro gjorde Microsoft opmærksom på et mindre sikkerhedsbrist i deres personverificeringssystem Passport. Tjenesten bruges blandt andet til at få adgang til MSN Messenger og Hotmail samt en lang række andre tjenester.

Selvom der ikke er tale om et omfattende sikkerhedshul, er det alligevel en ridse i lakken for Microsoft, som for mindre end to måneder siden oplevede et sikkerhedsbrist, som kunne have blotlagt millioner af brugeres personlige informationer.

Denne gang er der tale om problemer med konti oprettet før august 1999. Det hidrører de konti, hvor der ikke er valgt et hemmeligt spørgsmål, som skal hjælpe en med at finde sit password.

"En konto, hvor der ikke eksisterer et hemmeligt password, kan blive modificeret af andre brugere ved at indtaste et nyt password," skriver Castro. "Det er let genkendeligt, fordi det "hemmelige spørgsmål" felt så vil blive betitlet 'noset'. Hvis man efterlader det "hemmelige spørgsmål" felt blankt og derefter vælger et nyt password til kontoen, kan man let få kontrol med kontoen," forklarer han.

Microsoft har efter oplysningen allerede lukket sikkerhedshullet og fortæller, at man har gennemsøgt alle konti fra før august 1999, men ikke fundet tegn på udnyttelse af sikkerhedsproblemet.

Den amerikanske konkurrencemyndighed FTC har endnu ikke kommenteret sagen. Tidligere har de haft fat i Microsoft, som de beskyldte for vildledende markedsføring på deres tjeneste. En aftale blev da indgået, hvor softwaregiganten indvilligede i at kunne blive pålagt bøder på op til 11.000 dollars for hvert brud på aftalen. Hvilket vil sige for hver konto, der har været skikkerhedsproblemer med.

Annonce

Netcompany A/S

Data Management Consultant

Københavnsområdet

Netcompany A/S

IT Consultant

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Data Management Consultant

Midtjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S