Lego og Von Trier nomineret til årets Webby

Internetpræsentationen af Lars Von Triers Dogville er blandt de nominerede til årets Webby Awards, der betegnes som internettets oscar-uddeling.

Årets webby-nomineringer er på plads. Blandt de nominerede er internetsider, som repræsenterer alt lige fra underholdning til politik. Heriblandt danske Lego og internetpræsentationen af Lars von Triers Dogville.

The Webby Awards betegnes som "Internettets Oscar-uddeling", og bestræber sig på at reflektere, hvad der rører sig inden for alt lige fra pop, kultur og politik.

Nomineringerne inddeles i 30 forskellige kategorier såsom Activism, Community, Film, Music, News, Personal Web Sites, Politics og Spirituality.

The Webby Awards præsenteres af organisationen The Academy, som har prominente medlemmer som David Bowie, internet-skaber Vint Cerf, Howard Rheingold, der er forfatter til "Simpsons" samt Oracles øverste chef Larry Ellison.

Det er 8. gang The Webby Awards løber af stablen, og internettet har undergået en kolossal forvandling i den forløbne periode.

"Uanset om det er iTunes, som er ved at ændre den måde, vi lytter til musik på, eller om det er Howard Deans "Blog for America", som er ved at vinde indpas på det politiske landskab, medvirker internettet dramatisk til at ændre den måde, vi lever vores liv," siger Tiffany Shlain, grundlægger af The Webby Awards.

Blandt de nominerede er mange store giganter som Google og eBay. Det er absolut sider med amerikansk og engelsk ophav, som dominerer listen. For at rette op på det, nomineres 29 internationale navne, blandt andet den danske legetøjsgigant LEGO samt internetpræsentationen af Lars von Triers Dogville.

Du har mulighed for at gøre din indflydelse gældende i kraft af People's Voice, som giver almindelige internetbrugere mulighed for at stemme på deres yndlingssite.

Vinderne vil blive offentliggjort den 12. maj.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec