Samsung sælger harddisk-forretning til Seagate

Nu er der kun tre store harddisk-producenter tilbage.

Artikel top billede

Koreanske Samsung har netop solgt sin harddisk-divison til Seagate for 1,375 mia. dollar eller omkring 7,1 mia. kr. Harddisk-branchen er inde i en konsolideringsfase lige nu. I sidste måned blev Hitachis harddisk-division solgt til Western Digital for 22 mia. kr.

Med dén handel kunne Western Digital overhale Seagate og kalde sig verdens største producent af harddiske.

Seagates køb af harddisk-divisionen fra Samsung betyder at markedet er reduceret til tre store spillere, nemlig Western Digital, Seagate og Toshiba.

Først i slutningen af 2011 ventes handlen at falde på plads. Seagate betaler halvt med aktier og halvt med kontanter, og det betyder at Samsung fremover ejer 9,6 pct. af Seagate.

Der er samtidig indgået en samarbejdsaftale med de to selskaber, som medfører at Seagate skal levere harddiske til Samsung-computere.

Til gengæld skal Samsung levere Flash-chips til Seagates SSD-produkter (Solid State Drives).

Samsung er verdens største producent af Flash-hukommelse og SSD'er bliver spået en stort potentiale som afløsere for de mekaniske harddiske, men priserne er stadig alt for høje. En SSD koster typisk omkring ti gange mere end en harddisk med den samme kapacitet.

Men så kan SSD'en også byde på en række fordele, herunder lavere strømforbrug, hurtigere søgetider og højere modstandsdygtighed overfor stød.

Samsung og Seagate skal også samarbejde om nye storage-produkter til virksomheder. Der skal indgås nye aftaler om krydslicensering af patenter og Samsung får et sæde i Seagates bestyrelse.

En af de interessante detaljer i aftalen er, at Seagate forventer at samarbejdet vil gøre det lettere for selskabet at få adgang til de asiatiske chipfabrikker og dermed kommer Seagate til at stå stærkere i det kommende forventede SSD-boom.

I den seneste tid har Samsung tabt penge på sin harddisk-division. Pengene fra salget skal nu investeres i andre dele af den gigantiske sydkoreanske teknologi-koncern, der fremstiller alt fra mobiltelefoner og fladskærme til støvsugere og riskogere.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job