Derfor kommer Firefox ikke på iPhone

Mozilla skrinlægger sine iPhone-planer.

At norske Opera fik lavet en browser, som Apple accepterede i App Store, gav Mozilla blod på tanden. Men selv om udviklingen af en iPhone-specifik browser var sat i gang, så er projektet nu dødt.

I et blogindlæg forklarer Mozillas Ragavan Srinivasan, at kræfterne i stedet bliver fokuseret på programmet Firefox Home. Programmet kan installeres på iPhone men er ikke en rigtig browser. I stedet bliver bogmærker fra Firefox og den seneste browser-historie tilgængelig på telefonen. Man har altså en mulighed for at tilgå Firefox-data, selv om telefonen ikke understøtter en fuld version af Firefox. Synkroniseringen går dog ikke begge veje, så man kan ikke synkronisere fra telefon til skrivebord.

"Vores brugere har bedt os om at tilføje flere ting til Firefox Home, så den minder mere om en fuldblodsbrowser. Men både tekniske og logistiske udfordringer gør det meget svært - hvis ikke umuligt - at skabe en egentlig Firefox til iPhone," skriver Ragavan Srinivasan.

Han peger på, at Apple har strenge krav til, hvordan programmer til iPhone fungerer. For eksempel er han overbevist om, at Apple ville kræve, at en Firefox-browser til iPhone bruger Webkit-motoren, som Apples egen Safari bruger. Det betyder, at Mozilla skulle droppe sin egen motor Gecko, og hvis man lavede den manøvre, så ville Firefox på iPhone bare blive en tynd udgave af Apples egen browser, frygter han.

I stedet bliver kræfterne lagt i Firefox Home. Programmet får tilføjet flere funktion. For eksempel synkronisering af kodeord. Desuden skal integrationen med Facebook og Twitter forbedres.

Mozilla dropper dog ikke alt udvikling på mobile platforme. Der er stadig en udgave af mobilbrowseren Fennec på vej til Android, og Mozilla har også tanker om en Firefox-udgave til både Blackberry og Nokia.

Læses lige nu

    Netcompany A/S

    IT Manager

    Midtjylland

    Capgemini Danmark A/S

    IGNITE Graduate Program 2026

    Midtjylland

    Politiets Efterretningstjeneste

    Er du vores næste hacker i Århus eller København?

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Teknisk Projektleder

    Nordjylland

    Annonceindlæg fra Trustworks

    Tillid i en Zero-Trust verden

    Med voksende trusler, nye EU-krav og øget kompleksitet er cybersikkerhed nu en central ledelsesopgave på linje med strategi og økonomi.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Martin Ingolf Broberg, 43 år,  som webmaster. Han skal især beskæftige sig med at få idura.eu til at spille på alle digitale tangenter og sikre, at siden genererer nye leads. Han kommer fra en stilling som team lead hos Danmarks Radio. Han har tidligere beskæftiget sig med blandt andet at stifte og lede et analyseteam i DR med fokus på web og lyd. Nyt job
    inciro K/S har pr. 1. februar 2026 ansat Lasse Fletcher som Cloud Consultant. Han skal især beskæftige sig med Governance og struktur i cloud miljøer. Han kommer fra en stilling som IT Tekniker hos CBrain A/S. Han er uddannet datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kunde onboarding, Identitets styring, sikkerhed og IaC. Nyt job

    Lasse Fletcher

    inciro K/S

    Thomas Morville Helmert, chefkonsulent hos Rigspolitiet, har pr. 28. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse