Tag mobiltelefonen med under bruseren

Hvad gør du hvis mobilen ringer mens du er under bruseren? Fujitsus nye mobiltelefon er vandtæt og kan også holde til at blive tabt i badekaret.

For alle dem der ikke kan undvære mobiltelefonen under bruseren eller svømmeturen har japanske Fujitsu nu udviklet en vandtæt telefon, F703i. I Japan har man ligefrem en standard for denne form for vandtæt isenkram, IPX7, og for at få dette kvalitetsmærke, skal telefonen klare en test, hvor den ligger i 30 minutter i 1 meters dybde i et vandbækken. Og det vel at mærke uden at tage skade.

Fujitsus nye mobiltelefonen har klaret denne test og en anden lidt mindre krævende prøve, IPX5, hvor 12,5 liter vand hældes over telefonen på tre minutter.

Og hvad skal vandmobilen så bruges til? Fujitsu forestiller sig, at mobilejeren kan telefonere i badekaret, et dampende køkken eller silende regnvejr.

Telefonen måler 100 x 48 x 17,9 millimeter og har et 2,2-tommers TFT-display, MP3-afspiller og 1,3 megapixel-kamera - og dermed kan telefonen jo også bruges som undervandskamera.

F703i kan købes om få uger i Japan, men prisen kendes endnu ikke.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S