Smilets by kan i fremtiden blive kendt som byen med den dårlige dækning.
Det advarer den samlede danske telebranche om.
Sammenslutningen af teleselskaber, Telekommunikationsindustrien, beder i et brev til Aarhus Kommune politikere og embedsmænd om at stramme op.
Aarhus er nemlig den langsomste kommune i landet til at behandle ansøgninger om at sætte nye master op, mener teleselskaberne.
"Allerede nu har den manglende behandling af sager i kommunen den konsekvens, at kvaliteten og dækningen af mobilnettene i kommunen er ringere end i andre større byer og erhvervsområder i landet," skriver Jakob Willer, direktør i Telekommunikationsindustrien (TI), til kommunen.
Hos telefirmaet 3, der ikke er medlem af Telekommunikationsindustrien, har man de samme problemer med at opgradere netværket til efterspørgslen på mobile tjenester i fremtiden.
"Lige nu har vi en god dækning i byen, men byen udvikler sig, og det skal vores netværk også gøre. I forhold til det oplever vi nogle udfordringer i Aarhus Kommune," fortæller Hanne Damgaard, presseansvarlig hos 3.
Vi flytter pengene andre steder hen
Årsagen til den historisk langsomme sagsbehandling i Aarhus skyldes ifølge teleselskaberne, at kommunen siden sidste efterår har været ved at lave en ændring af sine regler om, hvor master og antenner må opføres.
"Maste- og antennevejledningen er ikke politisk vedtaget endnu. Det betyder, at alt behandling af ansøgninger ligger stille, og vejledningen er ikke på dagsordenen på denne side af sommerferien. Det får os til at advare politikerne," siger Jakob Willer fra TI til ComON.
"Vi synes, at det er en væsentlig problemstilling for landets andenstørste by, at den digitale infrastruktur bliver holdt tilbage. Især for en by der gerne vil tiltrække virksomheder. Reelt har Aarhus allerede en dårligere digital infrastruktur end andre byer og erhvervsområder. Det er et problem for mine medlemmer, fordi de ikke kan tilbyde de tjenester, de gerne vil, men det er i endnu højere grad et problem for borgerne og virksomhederne. Så vi opfordrer til at få udfordringen løst nu, så det ikke er kommunen, der står i vejen for udviklingen," siger Jakob Willer.
Ifølge ham er det alle selskaber, der oplever, at sagsbehandlingsfristen er lang i Aarhus. Det har fået den konsekvens, at investeringer rykkes til andre områder i landet, og at der ikke søges om tilladelse til at sætte flere master op, så længe de verserende sager bliver trukket langdrag.
Mange klager fra borgere
På rådhuset i Aarhus forstår man telebranchens frustration, men afviser, at sagsbehandlingen af nye master ligger uberørt hen.
"Der er masser af sager, der bliver behandlet. Det er problemsagerne, der trækker ud," siger kontorchef Torben Simonsen i afdelingen for Teknik og Miljø.
Problemsagerne opstår, hvis der kommer borgerklager, og dem kommer der som regel mange af, når master skal opsættes i beboede områder i Aarhus. Teleselskaber har tidligere peget på Aarhus-forstaden Risskov og lignende velhaverkvarter i Aalborg og Nordsjælland som områder, der ofte klager over master i deres nabolag.
På rådhuset i Aarhus vurderer Torben Simonsen, at det generelt er lave villakvarterer, der klager over de høje master.
"Det er en klassisk kommunalproblemstilling, som vi også hører i andre kommuner. Borgerne vil gerne dækningen og masterne, men de vil bare ikke have, at masten skal stå i deres egen baghave," siger Torben Simonsen.
Aarhus Kommune er ekstra hårdt ramt af indsigelserne, fordi de ifølge kommunens gamle regler fra 2004 betyder, at sagerne skal behandles på politisk niveau. Det trækker sagsbehandlingstiden ud.
"Byrådet besluttede sig i 2004 for nogle retningslinjer for, hvor og hvordan der måtte opsættes master. Men regelsættet blev lavet i en meget usikker tid, så det blev meget restriktivt. Der står blandt andet, at der ikke må opsættes antenner på skoler eller offentlige områder. Men siden har vi haft det nationale forskningsprojekt, der ikke kunne påvise nogen dokumenteret helbredsrisiko. Det har resulteret i en konkret sag, hvor et teleselskab påklagede vores beslutning om at afvise en mast på en skole. Der blev det slået fast, at vi ikke må afvise en mast på grund af helbredsmæssige bekymringer," forklarer Torben Simonsen.
Det betyder reelt, at der er flere punkter i kommunens eget regelsæt, der ikke længere er tidsvarende. Derfor opfordrer forvaltningen nu politikerne til at opgradere regelsættet fra 2004. En af ændringerne er, at forvaltningen i fremtiden skal have lov til at godkende master - uden om byrådet - hvis borgernes bekymringer er relateret til helbredsrisiko eller frygt for at ejendomspriser falder på grund af master i nabolaget. Ingen af de årsager holder i retten.
De nye regler skal også bløde op for kommunens villighed til at sætte master op på sportsanlæg og andre kommunalt ejede bygninger.
"Hele idéen med de nye regler er at få en hurtigere sagsbehandling. For byrådet bakker selvfølgelig op om den teknologiske udvikling," siger Torben Simonsen.
Restriktive regler
Et eksempel på at de gamle regler trak ting i langdrag er Terp Skovvej 102 i Højbjerg, hvor borgerne klager over en kommende mast i form af en flagstang i et beboelsesområde.
I det tilfælde ville teleselskaberne gerne placere en mast på et offentligt areal i nærheden. Men de gamle regler er så strengt formuleret, at der ikke må placeres master på grønne arealer. Derfor blev det foreslået, at masten flyttet ned i det beboede område. Så kom der en bunke klager fra borgere, hvilket betød, at sagen skulle behandles politisk i udvalg og byråd. Hvis kommunens regelsæt var lidt mere fleksibelt, kunne masten være placeret på et grønt område uden for villakvarteret, der ikke har noget specielt rekreativt formål.
Byrådet skal til august behandle sagen fra Højbjerg, to andre klagesager og de nye masteregler i Aarhus.
Hvis det nye regelsæt ikke godkendes, så frygter teleselskaberne, at netværkene i landets andenstørste by kommer endnu længere bag resten af landets.
På telestyrelsens Mastedatabase kan man se, at teleselskaberne har hundredvis af planlagte master og antenner undervejs i Aarhus Kommune.
