Blu-ray-medier falder i pris

En Blu-ray-disk med 50 GB kommer til at koste mere end 400 kroner. Men en ny organisk dye kan sænke prisen.

Pioneer og Verbatim har udviklet en ny organisk dye til Blu-ray medier (BD-R), der skal gøre det muligt at reducere produktions-omkostningerne ganske betydeligt. Den såkaldte spin-coating-proces bruges allerede til CD-R og R-DVD, og fabrikkerne skal derfor ikke foretage større investeringer i udstyr.

De første BD-R prototyper bruger et uorganisk materiale, der kræver væsentlige ændringer i produktionen - og det bliver afspejlet i prisen.

Matsushita (Panasonic) har da også meldt ud, at de første skrivbare BD-R medier kommer til at koste 17,99 dollar (25 GB) og 42,99 dollar (50 GB, to lag). For sletbare medier bliver prisen fra 24,99 dollar til 59,99 dollar.

Med dansk moms bliver det mere end 400 kroner for en lille sølvskive, der til gengæld kan rumme omtrent det samme som mange pc-harddiske.

Skrivehastigheden oplyses til 2X, hvilket svarer til 72 Mbit i sekundet. Med denne hastighed vil det tage lidt under to timer at fylde en komplet Blu-ray skive med 50 GB.

Pioneer og Verbatim fortæller at den nye organiske dye-teknologi er blevet foreslået til det konsortium, der fastlægger standarder for Blu-Ray.

Hvis teknologien bliver vedtaget som standard kan det betyde billigere skrivbare BD-R medier - og dermed gøre Blu-Ray mere interessant for computerbrugere.

Pioneer har også annonceret den første Blu-ray-afspiller, BDP-HD1, til små 1.800 dollar - men priserne skal nok falde drastisk, før afspillerne bliver interessante for massemarkedet.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Computerworld it-jobbank

    Mød 3.500+ it-talenter på IT-DAY 2026

    Hos Computerworld it-jobbank er vi stolte af at fortsætte det gode partnerskab med folkene bag IT-DAY – efter vores mening Danmarks bedste karrieremesse for unge og erfarne it-kandidater.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen