TDC-konkurrenter kvæles i høje kobber-priser

Der er ikke reel konkurrence på bredbåndsmarkedet i Danmark, fordi TDCs konkurrenter må betale for høje priser for at leje sig ind på kobbernettet. Det fastslår en ny rapport sponsoreret af TDCs konkurrenter.

TDC's kobbernet er det eneste netværk, som dækker alle landets husstande, og selskabet er forpligtet til at give konkurrenterne adgang til nettet. Men den pris, som de andre teleselskaber skal betale til TDC, er efterhånden blevet så høj, at der ikke længere er reel konkurrence på bredbåndsmarkedet.

Det konkluderer en ny rapport fra Copenhagen Economics.
De dårlige forhold sætter TDCs konkurrenter i en presset situation: De har ikke samme muligheder som TDC, når det gælder markedsføring overfor eksisterende kunder (eftersom TDC sidder på over halvdelen af kunderne), og da lejeudgifterne til TDCs kobbernet er høje - og stadigt stiger - er det svært at konkurrere med TDC, siger Telias bredbåndboss, Freenasp Mobedjina, til ComON.

Telia har sammen med Fullrate, Cybercity og Global Connect sponsoreret rapporten, der skal gøre opmærksom på den manglende konkurrence.

Rapporten dokumenterer, at prisen for at få adgang til kobbernettet er steget markant siden 2003.

Prisstigningen, som er dikteret af IT og Telestyrelsen, skyldes en antagelse i det snart ti år gamle teleforlig om, at en højere pris for adgangen til kobbernettet vil presse de alternative bredbåndsudbydere til at udvikle nye net-typer som for eksempel fibernettet og det mobile bredbånd.

Men konkurrencen fra de nye nettyper er ikke effektiv, konkluderer rapporten. Det er stadig kun gennem kobbernettet, at man kan sælge bredbåndsforbindelser til alle danskere.

»Det er på tide, at man tager konsekvensen af, at verden ikke har formet sig, som man troede i 1999. Der er behov for at indføre en ny og mere realistisk prissætning af kobbernettet. Selvom vi arbejder for at udvikle og udbrede nye teknologier, vil vi også i mange år fremover være helt afhængig af adgang til det eneste landsdækkende netværk til en rimelig pris,« siger Stig Myken, der er direktør i Fullrate.

I forhold til andre EU-lande er konkurrencesituationen noget dårligere i Danmark, hvor TDC sidder tungt på bredbåndsmarkedet med 55 procent af alle kunderne. Ifølge rapporten er de danske bredbånds-priser steget med 17 procent i de seneste fem år, men den er faldet i andre EU-lande.

»En lavere pris på adgangen til kobbernettet vil opfylde både de kort- og langsigtede visioner for udviklingen af telemarkedet. På kort sigt vil der blive skabt mere konkurrence til TDC, som kan resultere i bedre og billigere bredbånd til forbrugerne. På længere sigt vil TDC's konkurrenter få mulighed for og overskud til at investere i nye infrastrukturer. Dermed kan vi opfylde telepolitikkens langsigtede målsætninger,« siger Freenasp Mobedjina, adm. direktør i Telia.

Omtrent samme konklusion finder man i den netop offentliggjorte rapport fra Copenhagen Economics.

Rapporten påpeger, at mange af de alternative net simpelthen så dyre, at der ikke er økonomi i
at bygge dem, uanset om prisen på rå kobber er høj eller lav. Men omvendt vil det kunne fremme de nye nettyper, hvis prisen for kobber-leje er lav nok:

»En investering i et alternativt net vil ikke betyde, at servicebaserede aktører straks bliver helt uafhængige af TDC's kobbernet. Et nyt net vil oftest ikke være landsdækkende
fra begyndelsen. Derfor vil nye net kun fungere optimalt, hvis ejeren kan supplere med at købe adgang til TDC's kobbernet. I en sådan situation kan en lav pris på rå
kobber forbedre økonomien i, og dermed fremme incitament til at investere i, et nyt net,« hedder det i konklusionen af rapporten.

ComON har forelagt rapporten for TDC, hvis presseafdeling som svar henviser til en rapport fra DTU fra januar i år, der har den omtrent stik modsatte konklusion.

Vicedirektør Ole Schlüter Hvelplund, som er ansvarlig for TDC branchesalg, har desuden denne kommentarer til kritikken fra Telia og co.:

"LRAIC-prisen (Long Run Average Incremental Cost, red) som regulerer TDC's engrospriser, står over for en revision, og det er selvfølgelig derfor, vi nu ser det her udspil fra vores konkurrenter. Men det er helt naturligt, at prisen på rå kobber stiger en smule i disse år, for TDC's priser har fra starten været ekstraordinært hårdt reguleret og meget lavere end niveauet i andre lande. Vores konkurrenter har simpelthen fået det billigere i Danmark, og nu begynder priserne at nærme sig hinanden," skriver han i en email til ComON.

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

IT-supporter til Level 3 support på Forsvarets operative C2 systemer

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Nordjylland

Statens IT

Migration Manager til SIT Cloud

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks