Selv om kundetilgangen kun virker beskeden, og flere af selskaberne har nedskrevet deres investeringer med miliardbeløb, er det ikke alle steder, der er problemer med at bevare optimismen over elselskabenes fibereventyr.
I Sønderjylland nedskrev SE i 2009 fiberinvesteringerne med en halv milliard kroner. Men siden da er det gået så godt, at selskabet helt ville have droppet den nedskrivning, hvis man havde haft den økonomi, man har i dag.
Det fortæller SE-direktør Niels Duedahl til ComON.
Det sønderjyske elselskab har det sidste halve år haft en så stor vækst i kundetilgangen, at fiberforretningen næsten er blevet fordoblet.
”I løbet af 2010 eksploderede salget af fiberbredbånd,” skrev SE for nylig.
Sidste år kom 14.000 nye fiberkunder til, og ved årets udgang havde ialt 35.000 sønderjyder lagt deres bredbåndsleverance i hænderne på deres elselskab.
I år regner SE med at få 17.000 nye kunder, og ifølge tallene fra årets første fire måneder skal det mål nok blive nået – og mere til.
Væksten har betydet, at SE har kunnet tillade sig at skrue op for kravene, når der rulles fiber ud. En relativt ny udrulningspolitik kræver, at der er over 50 procent forhåndstilslutninger i et område, før SE går i gang med at grave kabler ned det pågældende sted.
Dermed er fiberforretningen blevet langt mere lønssom for det sønderjyske elselskab. Faktisk så lønsom, at selskabet regner med, at bredbånd bliver en bedre forretning end strøm.
Fiberforretningens resultat før afskrivninger (EBITDA – Earnings Before Interests, Taxes Depreciation and Amortization) blev mere end fordoblet i 2010, og selskabet fik en EBITDA-margin på 10 procent på fiberforretningen. Men allerede i år ville dette tal – EBITDA-margin - vokse til 31 procent, hvis SE ellers følger sine budgetter. Og det gør SE så rigeligt, siger Niels Duedahl til ComON.
Alene i de første fire måneder af 2011 har SE solgt 6.350 fiberkontrakter til sønderjyderne. Og for hver ny, der kommer, bliver fiberbredbånd en bedre og bedre forretning for elselskabet.
Man kan så hævde, at det er nemt nok at få en forretning ud af det, når man som SE bare kan lade 500 millioner kroner forsvinde gennem en nedskrivning.
Men som elselskab ser SE anderledes på den sag. Fiberinvesteringen skal nok ende med at blive en god investering, når hele regionen efter planen er blevet dækket i 2015.
”Vores EBITDA stiger massivt, fordi vi er kommet over det kritiske punkt. Vi lavede de der 23 millioner i EBITDA i 2010 (på fiberforretningen, red.) og vi laver 57 millioner i EBITDA i år. Og vi er faktisk foran budgettet i øjeblikket. Vores plan siger, at vi laver 220 milioner i EBITDA på fiber i 2015,” siger han.
Forklaringen er, at SE efterhånden nærmer sig kritisk masse for mængden af fiberkunder. Når basisomkostningerne for fibernettet efterhånden er betalt, så begynder fiberkundernes betalinger at rulle ind på elselskabets bundlinje.
”Kurven er meget stejl, fordi vores basisomkostninger er betalt. Dermed ser fibernettet som businesscase bedre ud end nogensinde. Vi taler om en tilbagebetalingstid som er nede på 21 år på vores investeting. Og dette er vi meget tilfredse med. Vi er jo vant til, at vi først får pengene igen efter 45 år, når vi graver elledninger ned. Infrastruktur er meget langsigtede investeringer,” siger SE-direktøren.
Dermed er fiber også godt i gang med at overhale el, hvis man kigger på den overskudsgrad, der udtrykkes gennem EBITDA-margin.
”Hver gang vi putter en krone i fibernettet så er det en bedre forretning end elnettet. Afkastet er højere. Vores EBITDA-margen var på 10 procent i 2010 på fiber. I 2011 leverer vi 31 procent i EBITDA-margin på vores fibernet. Elnettet giver til sammenligning en EBITDA-margin på 30 procent,” fortæller Niels Duedahl.
EBITDA-margin defineres som primært resultat tillagt anlægsafskrivninger og goodwillamortisering i procent af omsætningen.
Et andet positivt aspekt ved fiberforettningen er, at kunderne holder ved:
”Vi har stort set ingen kundeafgang. De kunder, vi får ind, bliver inde. Churn på vores bredbåndskunder er på under to procent,” siger Niels Duedahl.
Han siger, at han aldrig har været mere sikker i sin tro på fibersatsningen. De eneste kritiske faktorer er nemlig, hvor hurtigt kunderne kommer til, og hvor meget de betaler.
Men markedet flytter sig jo - kan I blive ved at vokse?
”Ja, markedet flytter sig, men vi er prisledende i øjeblikket. Vi sælger 15/15 Mbit for 199 kroner om måneden. Hvis der er noget, der kan påvirke priserne i bunden af bredbånds-markedet, så der det LTE i storbyerne, hvor det vil give 10-15 Mbit. Men det vil allermest gå ud over TDCs egen ADSL-forretning. Fiberbredbånd handler mere om 30 Mbit og opad,” siger SE-direktøren.
Han tror, at LTE-udfordirngen (også kaldet 4G) mest bliver en kamp mellem LTE og ADSL.
”Vi har gunstig strategisk situation i forhold til TDC: Vi kan jo bare lægge større båndbredde på produkterne uden de store omkostninger. Hvis det lykkes os at rykke markedet opad i retning af 100 Mbit, så er vores manøvredygtighed væsentlig bedre end konkurrenternes,” lyder det fra den optimistiske og stærkt fiberholdige sønderjyde.
