Oracle vil ikke understøtte LibreOffice

LibreOffice bliver ikke den officielle efterfølger til OpenOffice.org. Oracle afviser at støtte projektet.

Artikel top billede

Oracle afviser nu at støtte den nye internationale organisation Document Foundation, som vil videreudvikle OpenOffice.org pakken under navnet LibreOffice. Dermed ser det ud til, at brugerne fremover må vælge mellem den almindelige OpenOffice.org pakke og LibreOffice.

Den populære open source-baserede kontorpakke har sine rødder helt tilbage i 2000, hvor Sun Microsystems frigav en del af kildekoden til StarOffice. Sun har altid haft en vigtig rolle i projektet og denne rolle er nu overtaget af Oracle, der købte Sun tidligere i år.

Den nye Document Foundation bliver set som et forsøg på at løsrive kontorpakken fra Oracles kontrol og samtidig sikre at den kan videreudvikles helt fri for kommercielle interesser. Den nye organisation skal stå for udvikling og markedsføring af kontorpakken – men den mangler retten til navnet OpenOffice.org.

Derfor har man døbt den LibreOffice i stedet, men man håber at Oracle vil støtte projektet og overdrage rettighederne til navnet OpenOffice.org.

Nu ser det altså ud til, at det ikke kommer til at ske. I en e-mail til det amerikanske Computerworld understreger Oracle, at man ikke har tænkt sig at blive involveret i LibreOffice.

”Vi mener at OpenOffice.org er den mest avancerede, funktionsrige open source implementering med mere end 100 millioner brugere og vi vil opfordre OpenOffice-fællesskabet til at fortsætte med at bidrage gennem www.openoffice.org,” skriver Oracle.

De fleste større open source- og Linux-firmaer som Red Hat, Canonical (Ubuntu) og Novell har ellers valgt at støtte LibreOffice, som dermed nu får status som en ”fork” af det officielle OpenOffice.org projekt.

Målet for LibreOffice er blandt andet at udvikle nye funktioner til kontorpakken hurtigere end det er sket hidtil, herunder f.eks. understøttelse for Microsofts OpenXML format.

Annonce

Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger |

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

22. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse