Facebook møder kritiske blikke fra hele norden

Datatilsyn i Skandinavien vil have Facebook til at makke ret.

I øjeblikket har Facebook travlt nok med at koncentrere sig om den nye trussel fra Google+. Men Facebook får andet at bekymre sig om.

De nordiske datatilsyn kræver nu, at Facebook får styr på sin håndtering af personoplysninger.

Datatilsynene, deriblandt altså også det danske, mener, at det er alt for uigennemskueligt, hvilke informationer, som Facebook hiver ud af brugerne, og hvad informationerne bliver brugt til.

Selv om det kan være svært som forbruger at se, hvilke informationer Facebook opbevarer, så tror myndighederne i de nordiske lande, at Facebook er til at tale med.

”Vi har et generelt indtryk af, at Facebook gerne vil give oplysninger til os som datatilsyn, og vi ser derfor frem til at få flere oplysninger om deres brug af personoplysninger. Det er vigtigt at få åbenhed om brugen af data, for på internettet sker der ofte dataindsamling i det skjulte, uden at vi som almindelige brugere kan se det,” siger kontorchef Lena Andersen i Datatilsynet i Danmark.

Det er det norske datatilsyn, der har stået for at samle trådene og sendt en bunke spørgsmål til Facebook. Man kan læse deres tekst her.

Tilsynene har krævet et svar inden udgangen af august.


Hvad skal de svare?

Men hvad vil de nordiske datatilsyn vide?

Spørgsmålene strækker sig over meget. Facebook skal blandt andet redegøre for, hvilke personhenførbare informationer, som Facebook deler med andre firmaer. Altså data som navn og adresser. Der skal også svares på, om der deles oplysninger, som i en kontekst kan afsløre identiteten på en person.

De nordiske tilsynsmyndigheder vil også vide, hvordan Facebook indsamler og deler oplysninger om cookies og IP-adresser. Helt specifikt vil datatilsynene gerne vide, om Facebook indhenter informationer, når en person klikker på en "Synes Godt"-knap på en ekstern hjemmeside.

De mange spørgsmål skal bruges til dataindsamling, datatilsynene har nemlig ikke kompetence til at irettesætte Facebook, der har europæisk base i Irland. Men den irske databeskyttelseslov bygger lige som den danske persondatalov på EU’s databeskyttelsesdirektiv.

Datatilsynet i Danmark er dog i kontakt med Facebook fra tid til anden, da danskere af og til kontakter tilsynet for at få rådgivning i Facebook. Men hvis den aktuelle henvendelse munder ud i en egentlig sag, ville det være det irske tilsyn eller den såkaldete §29-gruppe, der skulle før esagen videre.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S