Itanium kommer den 29. maj

Intels første 64-bit processor kan købes fra slutningen af måneden. Processoren har været undervejs i fem år.

Intels Itanium er et af de mest forsinkede produkter i chipbranchens historie. Processorens lancering er blevet udsat adskillige gange, men nu skulle det være sikkert; de første arbejdsstationer med Itanium kommer på markedet den 29. maj.


Den europæiske chef for arbejdsstationer hos IBM, Steve Horobin, bekræfter overfor The Register, at firmaet er klar med sin første Itanium-model, IntelliStation Z-Pro 6894, inden månedens slutning.


Men der er i realiteten tale om en Intel-maskine, som blev vist frem allerede sidste efterår. Fujitsu-Siemens bruger den samme maskine som basis for sin model, siger Andreas Tollefsen fra Fujitsu-Siemens til nyhedstjenesten digitoday.no.


Itanium blev første gang annonceret i efteråret 1996, under navnet Merced, og den skulle oprindelig være sendt på markedet i 1998. Men en lang række forsinkelser betød, at den første Merced-processor først kunne fremvises i 1999, og først nu, to år senere, er processoren klar til lancering i en udgave med 800 MHz.


Endnu findes kun et begrænset udvalg af 64-bit programmer. Den første 64-bit udgave af Windows kommer sidst på året.


(Kilde: digitoday.no)

Annonce

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet søger to erfarne IT-arkitekter

Region Sjælland

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Københavnsområdet

HusCompagniet A/S

Senior data engineer

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Midtjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

Jim Neble

Vektus A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S