Kør Windows 7 på iPad

OnLive sender Windows-programmer fra skyen til din tablet.

Det er kun en måned siden firmaet OnLive forbløffede verden ved at gøre selv de tungeste 3D-spil tilgængelige på små letvægts-pc’er. Nu rykker firmaet sin cloud-baserede virtualiseringsteknologi et stort skridt videre: Tablet-pc’er er næste mål.

På konferencen All Things Digital i går kunne firmaet demonstrere, hvordan OnLive bringer Windows 7 programmer til en iPad.

Humlen er blot, at man helst skal være i nogenlunde fysisk overskuelig afstand fra det datacenter, hvor applikation afvikles, og at netforbindelsen skal være rimeligt hurtig.

Demonstrationen i går fandt sted i en afstand af 80 km fra det aktive datacenter, men ifølge OnLive-stifter Steve Perlman kan systemet formentlig komme til at fungere med en afstand på flere tusinde km mellem klienten og datacentret.

Perlman viste både, hvordan en iPad med OnLive kan afvikle Internet Explorer og flash-tunge hjemmesider, og han demonstrerede, hvordan systemet kan få iPad’en til at virke som nyt brugerinterface for et stort tungt 3D-modelling program, nemlig Maya til Windows 7.

Endnu er selve afvikingen via OnLive i beta, men en anden feature, nemlig tilskuer-adgang, er klar.

Med tilskuer-adgang kan man på en iPad eller Samsung Galaxy følge med i realtid i afviklingen af et program på en nærmere designeret pc – for eksempel et spil, der kører på hjemmepc’en.

Tilskuer-adgang på en tablet-pc har mange flere anvendelsesmuligheder, end man lige skulle tro, mener OnLive.

I demonstrationen i går viste Steve Perlman en iPad, der afviklede Maya, mens en Android-telefon var tilskuer til sessionen. Samtidigt blev det tunge Maya også afviklet på en Samsung Galaxy, mens en anden iPad var tilskuer til den session.

En OnLive-app, som giver tilskuer-adgang,skulle være tilgængelig på Apples Appstore fra i dag.

En video med demonstrationen kan ses på denne side  hos Wall Street Journal, der står bag All Things Digital. I skrivende stund er avisens video-server dog lagt ned af besøgende.
 

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job