For to år siden købte en mor en Nokia-telefon til sin søn på 10 år i en Sonofon-butik. Telefonen blev pakket ind, og hun forlod butikken. Men telefonen endte med at blive en meget dyrere fødselsdagsgave end forventet.
Efter en måned havde den nyslåede unge mobilejer brugt for over 2.000 kroner, og en måned senere var regningen steget endnu 2.000 kroner til 4.172,88 kroner.
Regningen var især steget i vejret, fordi knægten havde fundet ud af at hente spil og indholdstjenester via telefonens WAP-funktion.
Men moderen nægtede at betale for drengens telefonregning. Hun mente, at ekspedienten burde have informeret hende konkret om risikoen for, at drengen kunne bruge telefonen til at købe spil.
Det har Teleankenævnet nu givet kvinden ret i. Teleselskaber har et udvidet ansvar for at informere forældre om risikoen ved høje telefonregninger, når de køber en telefon til deres umyndige børn.
Hun burde læse betingelserne
Sonofon (nu Telenor, red.) mener, at selskabet tilstrækkeligt har informeret kunden om risikoen for, at drengen ville finde en masse tjenester, når han fik sin nye Nokia 6131 i hænderne.
I forbindelse med købet af telefonen og abonnementet skrev kvinden under på, at hun havde læst kontrakten, hvor der netop er punkter om forbrugskontrol og børnespærring. Desuden mener teleselskabet, at ekspedienten må have informeret kunden om mulighederne for børnespærring, fordi kvinden har købt andre tilvalgsprodukter som automatisk saldokontrol og hemmeligt nummer.
Men Teleankenævnet mener, at teleselskaberne i endnu højere grad skal tage forældrene i hånden, når de køber mobiltelefoner til småfolket.
"Idet det herefter var kendeligt for indklagede i salgssituationen, at abonnementet skulle bruges af en 10-årig, burde den ansatte hos indklagede i overensstemmelse med pkt. 12 i teleretningslinjerne og markedsføringslovens § 1 om god markedsføringsskik have vejledt klager om de økonomiske risici, der var forbundet med udleveringen af telefonen til et barn, og om mulighederne for at eliminere eller formindske denne risiko ved – fx spærring for indholdstakserede tjenester."
Siden sagen i 2008 har teleselskaberne skrevet under på en aftale med Forbrugerombudsmanden, så også overtakserede indholdstjenester er omfattet af automatisk saldokontrol. Tidligere var det kun reelt teleforbrug, der blev monitoreret, så kunderne undgik uventet høje telefonregninger. Nu skal teleselskaberne informere kunderne, hvis der bruges over 250 kroner om dagen. Og telefonen skal lukkes, hvis forbruget af indholdstjenester pludselig stiger markant.
