Det kræver kun et klik med musen - så kan man sende sine oplysninger til en offentlig myndighed hjemme fra sin egen stue. Men selv om det er nemt at bruge de digitale selvbetjeningsløsninger, så foretrækker 59 procent af danskerne at stå i kø eller at ringe, når de skal i kontakt med det offentlige. Det viser en Megafon-undersøgelse foretaget for HP.
»Vi har bedt Megafon om at foretage denne undersøgelse, fordi vi gerne ville kortlægge danskernes holdninger til digitalisering. Blandt andet ville vi gerne undersøge, hvad danskerne synes om de offentlige digitale ydelser, samt om der er nogen barrierer, som afholder danskerne fra at bruge nogle af disse ydelser,« siger Peter Harder, som er chef for HP salg i den offentlige sektor.
Ifølge resultaterne fra Megafon-undersøgelsen, så er der rent faktisk en række barrierer, som afholder danskerne fra at bruge de eksisterende offentlige ydelser på internettet.
Først og fremmest er der 29 procent af danskerne, som svarer, at de slet ikke bruger internettet derhjemme, på arbejdet eller andre steder. Og blandt de danskere, som bruger nettet, er der mange forbehold over for de offentlige digitale selvbetjeningsløsninger. 43 procent savner f.eks. den vejledning, de ville få ved at ringe eller henvende sig personligt. 19 procent er usikre på, hvilke oplysninger de skal videregive. Og 22 procent føler ikke, at det er sikkert nok at kommunikere digitalt med offentlige myndigheder.
»Tallene fra undersøgelsen viser meget klart, at der eksisterer nogle barrierer, som det offentlige er nødt til at bryde, hvis Danmark skal beholde sin plads som et af de førende lande inden for digitalisering,« siger Peter Harder.
Også blandt eksperter vækker tallene fra undersøgelsen en vis undren. Kim Viborg Andersen, som er professor i digital forvaltning ved Handelshøjskolen i København, hæfter sig blandt andet ved, at ud af de 41 procent, som bruger de offentlige digitale ydelser, er der 14 procent, som kun bruger dem meget få gange om året.
»Hvis folk kun bruger digitale selvbetjeningsløsninger nogle få gange om året, som for eksempel når de retter deres skatteoplysninger, så er det en klar indikator på, at vi ikke er nået så langt med digitaliseringen, som vi troede,« siger han.
Han mener, at de offentlige myndigheder ikke har været gode nok til at lave selvbetjeningsløsninger, hvor der er mest behov for det. Det vil sige hos de offentlige institutioner, som danskerne er mest i kontakt med - f.eks. skoler og børnehaver. Derudover mener han, at det offentlige skal målrette selvbetjeningsløsningerne mod brugernes behov - brugerne skal mødes i øjenhøjde, både når det gælder teknik og sprogbrug.
Hos HP mener Peter Harder, at en del af løsningen på problemet kunne være at oprette én fælles offentlig-privat portal, hvorfra man kan komme i kontakt med alle offentlige myndigheder og en række private institutioner.
»21 procent af de danskere, som bruger internettet, synes, at det er svært at finde den rette hjemmeside, når de skal i kontakt med det offentlige. Dertil kommer 11 procent, som mener, der ikke er tilstrækkelige muligheder for at kommunikere digitalt med det offentlige. Derfor kunne man komme et stort skridt videre med digitaliseringen i Danmark, hvis man oprettede én fælles offentlig-privat portal. I undersøgelsen er der jo rent faktisk også 60 procent, som svarer, at de i højere grad ville bruge nettet til at kommunikere med det offentlige, hvis der var én fælles portal,« siger Peter Harder.
KL har tidligere i år været fremme med et lignende forslag, men i modsætning til KL mener HP ikke, at den fælles portal bør være rent offentlig.
»I Hong Kong har de haft rigtig gode erfaringer med at lade offentlige og private interesser stå bag en fælles borgerportal. Dels har det offentlige og private partnerskab skabt nogle gode økonomiske rammer, og dels er partnerskabet kommet brugerne af portalen til gode, fordi det giver brugerne nogle flere muligheder. Herhjemme kunne vi lære meget af Hong Kongs portal,« siger Peter Harder.
