I Singapore har regeringens IT-råd, National Computer Board, besluttet at tage et usædvanligt skridt for at informere alle landets knap en million husholdninger om, at man er klar til årtusindskiftet. En "Y2K Home Guide" på fire sider bliver sendt til alle hjem i Singapore senere på måneden. Guiden indeholder generelle informationer om problemet og landets parathed, men også råd og vejledning til, hvordan man kan undersøge, om elektroniske apparater og computere i husholdningen er parat til årtusindskiftet.
National Computer Board fortæller, at alle vitale offentlige sektorer i Singapore allerede har afsluttet deres år 2000-forberedelser for flere måneder siden.
(Kilde: IDG News Service)