Forhandlerne har endnu en gang besluttet at holde ACTA-dokumenterne hemmelige. Ved den forrige runde i New Zealand tidligere i år besluttede landekredsen i forhandlingerne sig for - efter pres fra EU - at offentliggøre forhandlingsdokumenterne, men efter den niende runde - der fandt sted i Schweiz - er de ACTA atter lukket som en østers.
ACTA står for Anti-Counterfeiting Trade Agreement. Den kommende handelstraktat skal lægge rammerne for, hvordan en række store lande og handelsblokke, såsom USA, EU, Canada og Mexico, skal bekæmpe ulovlig kopiering, inklusiv netpirateri. Sidste offentliggørelse gav TDC mulighed for at vurdere, at flere forslag i forhandlingerne strider med dansk lov, fordi de giver teleselskaber ansvar for piraters kopiering på nettet. Tidligere har der også været læk fra ACTA-forhandlingerne.
IT-Politisk Forening, der kæmper for et åbent internet, synes, at det er udemokratisk at holde ACTA lukket.
"De burde offentliggøre det, men det kan ikke undre nogen, at de ikke gør det," siger Niels Elgaard Larsen, formand for IT-Politisk Forening.
Netaktivisten vurderer, at handelsforhandlerne forsøger at holde EU-Parlamentet væk fra forhandlingerne. Det folkevalgte parlament skal nu godkende handelsaftaler, men det er stadig EU-landene og EU-Kommissionen, som kører forhandlingerne. EU-Kommissionens chefforhandler på området, Luc Devigne, har det største ansvar.
"De er formodentlig ikke interesseret i, at parlamentet får for meget indflydelse på det. Parlamentet er jo direkte folkevalgt og vil være mere tilbøjelige til at tage hensyn til borgerrettigheder," mener Niels Elgaard Larsen.
Der har været meget blæst omkring ACTA. Tidligere forslag så ud til at ville indføre ordninger som 3-strikes, men de forslag er nu pillet ud af teksten og erstattet med forslag om henvisninger til lignende ordninger. Offentligheden ved dog ikke, hvordan teksten ser ud efter sidste uges forhandlingsrunde i Lucern i Schweiz, eftersom teksten ikke er frigivet.
ACTA skal efter planen være på plads senere i år. Niels Elgaard Larsen er fortrøstningsfuld i forhold til, om traktaten vil ende med indskrækninger i borgernes ret til internetadgang.
"På et tidspunkt kommer en aftale jo, og så skal parlamentet jo godkende den, så det er ikke slut endnu," siger han.
Tidligere har EU's chefforhandler, Luc Devigne, angiveligt fortalt, at USA afpressede EU. Til gengæld for at få med på europæernes krav om offentlighed, ønskede amerikanerne efter signede at få ændret i traktatens omfang. Dog gav EU ikke efter for det amerikanske pres, sagde chefforhandleren Luc Devigne selv.
