Mobile data udfordrer sikkerheden

Sociale netværk og smartphones er den nye trussel mod it-sikkerheden på arbejdspladsen.

Artikel top billede

Mange teknologier som startede på forbrugermarkedet har fundet vej ind i virksomhederne i de sidste år. Det gælder blandt andet smartphones, instant messaging, sociale netværk og ip-telefoni. Denne tendens kaldes også for ”IT consumerization”. De mange private dimser og teknologier på arbejdspladsen betyder også nye udfordringer for sikkerheden.

Typisk har en virksomhed meget højere krav til sikkerheden end en privat bruger. Det er selvfølgelig slemt hvis nogen får fat i dine festbilleder på mobiltelefonen. Men det er langt mere alvorligt, hvis virksomhedens fortrolige dokumenter slipper ud til konkurrenterne.

ComON har talt med Check Points nordiske sikkerhedschef Jan Johannsen om de vigtigste sikkerhedstrends i 2011 og han nævner netop ”IT consumerization” som et af de områder, der er værd at holde øje med.

”Hvis vi tager Android-telefoner som et eksempel, så er problemet at det på den ene side er en utrolig åben platform – hvor der findes et meget stort udvalg af applikationer – men på den anden side har vi ikke adgang til kernen og kan dermed ikke lave kryptering på enheden. Det samme gælder for iPhone med iOS,” siger Jan Johannsen.

I mange tilfælde er telefonens data kun beskyttet med en simpel pinkode, der forholdsvis let kan knækkes. Men en moderne smartphone kan nemt indeholde 64 GB data, og det svarer altså til tusindvis af dokumenter eller billeder. Så en smartphone kan hurtigt udgøre en sikkerhedsrisiko, hvis den bruges til at lagre firmadata.

Der er flere forklaringer på denne tendens til ”consumerization” - altså at forbrugerne har taget magten. It smelter i stigende grad sammen med underholdnings-elektronik i det digitale hjem og forbrugerne stiller stadig højere krav til teknologien. De private brugere forventer at it-udstyret kan arbejde sammen uden besværlig konfiguration og er dermed drivkraften i den standardisering, som præger it-markedet i disse år.

Forbrugerne kan glæde sig over, at producenterne endelig er begyndt at lytte til deres krav, mens reaktionerne fra virksomhederne har været noget mere blandede. Mange vælger helt at forbyde værktøjer som Facebook, instant messaging eller smartphones, fordi man frygter, at den private brug vil tage overhånd på arbejdspladsen. Eller at det bliver en trussel mod sikkerheden.

Men det er faktisk muligt at begrænse risikoen, mener Jan Johannsen, som henviser til de mange DLP (Data Loss Prevention) værktøjer. Her er der typisk tale om programmer, som reagerer hvis man f.eks. forsøger at overføre fortrolige data fra firmaets servere ud på nettet.

”Mange bruger Skype til at foretage ip-opkald. Her er risikoen måske ikke så stor, men Skype kan også bruges til chat og filudveksling. Det betyder så, at programmet skal have adgang til de filer der ligger på din harddisk. Så er risikoen pludselig en helt anden,” siger Jan Johannsen.

Blandt de vigtigste sikkerhedstendenser i 2011 nævnes også virtualisering, cloud computing og sociale netværk. På den ene side kan det være en stor fordel for virksomhederne at tillade brug af f.eks. Facebook eller Youtube, der også kan bruges til markedsføring – men risikoen er, at det kan misbruges til at smugle skadelig kode ind i systemerne eller bare spilder tid og båndbredde.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Digital transformation | Aarhus

    AI i det offentlige - Aarhus

    Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

    Digital transformation | Køge

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse