Er ens virksomhed ikke i stand til at sende elektroniske fakturaer til kunderne, så kan kreditkontoen risikere at blive rødglødende fra årsskiftet. Ved indgangen til 2005 kan offentlige myndigheder nægte at betale en regning fra en leverandør, hvis ikke den kommer i elektronisk form.
Det kan blive konsekvensen af en ny lov som et bredt flertal i Folketinget har vedtaget og som netop nu er ved at blive finpudset af embedsmændene i Finansministeriet.
Men hos erhvervslivets organisationer giver den nye lov anledning til store protester, skriver IT-avisen ComON i ugens papiravis.
»Vi kan ikke forstå, hvorfor private virksomheder skal pålægges ekstra byrder som følge af et effektiviseringsprojekt i det offentlige,« siger konsulent i skatte- og erhvervsjuridisk afdeling hos Dansk Industri, Catharina Dreyer.
Hun henviser til at forslaget forventes at indbringe besparelser i det offentlige på 900 millioner kroner om året fra 2006, mens det forventes at koste private virksomheder 262 millioner kroner at kunne leve op til de nye faktura-regler og fortsat være i stand til at kunne få pengene hjem for de varer og tjenesteydelser, de leverer til det offentlige.
Heller ikke hos Håndværksrådet forstår man, hvorfor det skal være nødvendigt at tvinge virksomhederne til at bruge elektronisk fakturering.
»Mange af vores medlemmer laver store byggesager for kommunerne og sender måske et par fakturaer om måneden. Her er spørgsmålet om der reelt er den store besparelse at hente,« siger konsulent i Håndværksrådet, Thomas Rudolf og tilføjer:
»Mange kommuner er garanteret alligevel heller ikke i stand til at modtage fakturaer elektronisk fra 1. januar.«
Han peger således på, at mange virksomheder er blevet pålagt at oprette elektroniske varekataloger uden, at det har resulteret i en eneste ordre.
I bemærkningerne til loven argumenterer Finansministeriets embedsmænd med, at kravet om elektroniske fakturaer vil være en løftestang for øget brug af elektroniske fakturaer, når virksomhederne handler med hinanden. Men den bider man ikke på hos Dansk Handel & Service.
»For mange af vores medlemsvirksomheder er avancen i forvejen meget lille, og derfor kan det ofte ikke betale sig at gå over til elektronisk fakturering,« forklarer udviklingschef Jacob Michael Lund fra Dansk Handel & Service.
Virksomheder med en omsætning på under 15 millioner kroner om året får mulighed for at sende deres fakturaer ind til et såkaldt læs-ind-center, hvor papirfakturaer for det offentliges regning bliver scannet ind og omdannet til elektroniske fakturaer. Udgiften til dette arbejde betales af det offentlige. Men for virksomheder med en omsætning over 15 millioner kroner om året er der ingen vej uden om selv at skulle investere i det fornødne isenkram eller betale læs-ind-centeret for ydelsen, hvis man fortsat ønsker det offentlige som kunde. Denne gruppe af virksomheder står, ifølge Finansministeriets beregninger, for 85 procent af alle handel med det offentlige.
Hos Håndværksrådet kan Thomas Rudolf ikke forstå hvorfor, læs-ind-centrene ikke blot kan håndtere alle fakturaer. På den måde er det det offentliges eget ansvar at håndtere fakturaerne uden merudgifter for virksomhederne.
I Dansk Industri peger Catharina Dreyer på, at de offentlige myndigheder i realiteten kan trække betaling ud i uendelig tid.
»Der står ikke noget om nogen frist for betalingen. Virksomhederne får ikke nogen jordisk chance for at vide, hvornår de får deres penge,« siger Catharina Dreyer, der hellere havde set, at virksomheder, der sender elektroniske fakturaer blot fik deres penge hurtigere end de virksomheder, der ikke er i stand til det.
Dansk Industri opfordrer til, at loven bliver ændret således, at den enkelte virksomhed og den offentlige myndighed selv fra gang til gang kan aftale om fakturaen skal sendes elektronisk eller på papir.
Men for at få den fulde besparelse i det offentlige er man nødt til at svinge pisken og have muligheden for helt at afvise papirfakturaer. Sådan lyder embedsmændenes argumentation i bemærkningerne til loven. Hvis man fortsatte med at acceptere papirfakturaer skulle det offentlige have to parallelle systemer, og besparelsen ville derfor hurtigt gå fløjten.
På baggrund af den vedtagne lov er Finansministeriet ved at udarbejde den endelige bekendtgørelse, som i detaljer beskriver hvordan det kommer til at se ud. Når den er på plads vil ministeriet iværksætte et omfattende informationsarbejde for at fortælle virksomhederne om den nye praksis. Det forklarer afdelingschef i Finansministeriet, Mogens Pedersen, der ikke har ønsket at svare på kritikken fra erhvervslivets organisationer.
