Ny Navision i konflikt med Microsoft CRM

Den nye udgave af Microsoft Navision virker ikke sammen med Microsofts CRM-system. Dermed kan anvendeligheden være stærkt nedsat for mange virksomheder.

Microsoft Business Solutions har stadig problemer med at integrere det oprindelig danske ERP-system Navision med de øvrige Microsoft-produkter. Det er således ikke muligt at benytte Microsoft CRM sammen med den nye Navision 4.0.

»Selvfølgelig forventer man, at det ene Microsoft-produkt kan snakke sammen med det andet. Kunderne er blevet negativt overraskede, når de har fundet ud af, at det ikke er tilfældet,« siger Bent Hansen, direktør for Bredana Systemudvikling i Kolding, til ComONs søsteravis, CRN.

Bredana har netop færdiggjort udviklingen af en konnektor - et stykke software, der kan skabe integeration mellem Microsoft CRM og Microsoft ERP-systemerne C5 og XAL.

Stærkt nedsat anvendelighed
Hvis ikke CRM-systemet har integration til virksomhedens ERP-system kan anvendeligheden være stærkt nedsat for mange virksomheder. Blandt andet vil en så vigtig detalje som kundernes kreditstatus mangle i CRM-systemet, der jo ellers skulle styre virksomhedens kunderelationer.

Omvendt regner flere CRM-forhandlere med, at Microsoft CRM bliver væsentlig lettere at sælge, når først integrationen til ERP-systemerne engang er på plads. Siden lanceringen for et år siden er der herhjemme solgt knapt 50 Microsoft CRM-løsninger.

For Navisions og Axaptas vedkommende er integrationen imidlertid først på plads engang i begyndelsen af næste år, og som tilfældet er det for integration af C5 og XAL, skal kunderne betale ekstra for at få systemerne til at spille sammen. Microsoft har nemlig overladt integrationsopgaven til de to partnere Bredana og Tectura (tidligere Aston), der henholdsvis skal bringe C5/XAL og Navision/Axapata på talefod med CRM-systemet.

Hos Bredana er prisen 12.000 kroner for forbindelse mellem CRM og C5 og 18.000 kroner for forbindelse mellem CRM og XAL.

Microsoft: Danske Navision version til jul
CRN har spurgt direktøren for Microsoft Business Solutions i Danmark, Thomas Parbst, om ikke Microsoft selv burde have sørget for integration mellem selskabets egne produkter, men han henviser til sin øverste chef, René Stockner, der dog ikke kunne træffes ved redaktionens slutning.

Thomas Parbst oplyser, at den nye Navision 4.0 først bliver lanceret i en dansk version til jul. Version 4.0 af det, der for få år siden var Danmarks software-mæssige flagskib, er skrevet på engelsk og udkommer derfor først i engelsktalende lande. Det var ellers planen, at Danmark også skulle have version 4.0 nu, men ifølge Thomas Parbst blev der fundet så mange sproglige fejl i oversættelsen til dansk, at den lokaliserede udgave nu er udsat til jul.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere