I det sidste år har tavlecomputere som iPad fundet vej til mange private hjem. Men de mobile enheder bliver også efterhånden brugt i mange virksomheder. Det kan være en stor fordel for firmaet, når medarbejderen tager sin egen iPad med på arbejde – men det skaber også nye udfordringer. Ikke mindst når det gælder sikkerheden.
I USA har man ligefrem opfundet et specielt begreb for dette: ”Bring your own device to work” eller forkortet BYOD. Mange arbejdsgivere accepterer at medarbejderne tager deres egne smartphones, tavlecomputere og bærbare med på arbejdet. De er ofte hurtigere og nyere end det udstyr, som virksomheden selv råder over, og det bliver lettere for de ansatte at tage arbejdet med hjem.
”Der er faktisk pres fra to sider. På den ene side har du brugerne, som selv ønsker at tage deres egne enheder med på arbejde. På den anden side har du it-afdelinger, som efterhånden har så mange forskellige enheder at holde styr på, at de er meget tilfredse med at brugerne selv overtager ansvaret for deres udstyr,” siger Kenneth Rosenkrantz, der er key account manager hos it-firmaet Network Services.
Det kan være fristende for virksomheden at tillade tavlecomputere, smartphones og andre mobile enheder i netværket. Men det store problem er at integrere de mange fremmede enheder i netværket uden at slække på sikkerheden.
”Det er et klart dilemma. Hvordan skal man sørge for at brugeren på den ene side har en oplevelse af, at de kan arbejde med deres eget udstyr og selv styre opsætningen, mens man samtidig sørger for at sikkerheden er i top. Det er jo udstyr, der kommer fra et hjemme-miljø,” siger Kenneth Rosenkrantz.
Spørgsmålet om hvordan brugernes private enheder kan håndteres i firmanetværk er også emnet for et seminar, som Network Services holder i næste uge. Her sættes der fokus på, hvordan man kan lave en sikker it-løsning som ikke kræver at it-afdelingen skal konfigurere og håndtere brugerens medbragte udstyr.
”Generelt er der brug for mere intelligente netværk, som kan differentiere mellem forskellige typer af enheder og hvilke brugere der benytter den pågældende hardware. Det kan f.eks. være, at it-chefen kommer ind med sin iPad. Så skal han have adgang til bestemte tjenester og protokoller, der passer til iPad og til de rettigheder, som han ellers har i systemet,” siger Kenneth Rosenkrantz.
Han understreger at problemet med udstyr som de ansatte selv tager med og tilslutter ikke kun gælder for iPad, men også for meget andet mobilt isenkram.
Det er resultatet af en trend, som konsulentfirmaet Gartner har kaldt for ”consumerization of technology”. I computerens tidlige dage blev ny teknologi fortrinsvis udviklet til erhvervsbrug, og senere kunne forbrugerne så få glæde af en udvandet version.
I dag er tendensen vendt, og det er forbrugernes krav, der bestemmer udviklingen. Det betyder at teknologier, som i første omgang er skabt med den private bruger for øje, senere finder vej ind i virksomhederne.
Blandt de mange eksempler på teknologier som startede på forbrugermarkedet og først derefter blev udbredt i virksomhederne er instant messaging, sociale netværk, ip-telefoni og ikke mindst internettet selv. Der er flere forklaringer på, at forbrugerne har taget magten.
It smelter i stigende grad sammen med underholdnings-elektronik i det digitale hjem og forbrugerne stiller stadig højere krav til teknologien. De private brugere forventer at it-udstyret kan arbejde sammen uden besværlig konfiguration og er dermed drivkraften i den standardisering, som præger it-markedet i disse år.
Nogle virksomheder har valgt helt at forbyde værktøjer som Facebook, instant messaging eller smartphones, fordi man frygter, at den private brug vil tage overhånd på arbejdspladsen. Men dermed mister man også muligheden for at drage nytte af de kompetencer og erfaringer, som allerede er samlet gennem privat brug af værktøjerne.
