Flest penge i Apples App Store

Derfor skaber mange udviklere først apps til iPhone.

Alt fra store medier til små it-bikse er på vej med mobil-applikationer i alle afskygninger. Oftest lægger de ud med at udvikle til Apples App Store, og hvis man skal tro analysefirmaet Gartner, så er der en god grund til det: Lang de fleste downloads sidste år skete i Apples App Store, vurderer analysefirmaet, og sådan vil det fortsætte år endnu.

"Vi vurderer, at Apples App Store stod for ni ud af 10 downloads i 2010, og at det vil forblive det mest sælgende marked frem til 2014, dog i en mindre grad eftersom andre butikker vil vinde ind på det," siger Gartner-analytiker Carolina Milanesi ifølge Reuters.

Med andre ord, så vil der - generelt - være bedst mulighed for at tjene penge på applikationer til iPhones. Alt er dog relativt. Danske Endomondo har således fortalt, at deres vækst med deres løbetrænings-applikation primært har fundet sted på Android-mobiler og BlackBerrys. Årsagen var, at der var færrest konkurrenter at løbe om kap med dér.

Det respekterede analysefirma Gartner forudser, at omsætningen i Apples App Store, Googles Android og Nokias Ovi Store og andre applikations-markeder vil tredobles til 15,1 milliarder dollars i år. Det svarer til 82 milliarder kroner.

 

Flere vil tjene penge på reklamer

Gartner siger, at 16 procent af omsætningen, der sidste år var på 28 milliarder kroner, i de mange app-butikker stammede fra reklamer. Annonce-andelen vil stige til 30 procent frem til slutningen af 2014, spår Gartner.

Forudsigelsen om et vækstboom må skabe dollartegn i øjnene på de store mobilfirmaer, der selv snupper en andel af prisen på en mobil-applikation. Udviklerne får kun 70 procent af prisen på en applikation i Apples App Store og Android Marked. Googles Android-styresystem er bygget op, så eksempelvis teleselskaberne kan lave deres egne app-markeder. Fænoment er ved at slå igennem i USA, hvor eksempelvis teleselskabet Verizon har lanceret deres egen App-butik.

Gartner forudser, at næste års vækst primært vil være drevet af et boom på Googles Android Marked.

Konceptet med en App Store til mobiler blev skabt af Apple, der midt i 2008 skabte deres App Store. Dog er tanken kendt fra open source-miljøet, der også har haft lignende koncepter med anbefalede programmer.

Annonce

Politiets Efterretningstjeneste

Vil du bygge API'er uden en facitliste i IT-afdelingen i PET?

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Java Engineer

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Pax8

Den største barriere for AI er ikke teknologi - men at bevise dens forretningsværdi

Ny leverancemodel gør det lettere og hurtigere for partnere at konfigurere præcis den AI-løsning, der giver kunderne et hurtigere og konkret afkast.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub